De fleste mennesker går op i at have et flot hjem, som de kan være stolt af. Og det starter med deres indretning. Det er dog ikke nok at det blot er en flot indretning i hjemmet. Den skal også passe til netop din indretningsstil. 

I denne artikel får du en række gode råd til, hvordan du finder frem til din helt egen indretningsstil. Læs med her hvis det har interesse. 

Blomster og indretning

Eksperimenter

Det er svært at finde frem til sin stil, medmindre man er villig til at eksperimentere lidt med tingene. Det er jo også derfor, at så mange unge mennesker eksperimentere vildt med deres tøjstile; de eksperimenterer med tingene og derigennem får de en bedre forståelse for, hvilken stil de kan lide og hvem de er som personer. Det samme blik bør du have på din indretningsstil. 

Der er ingen der siger, at du skal skifte det hele i hjemmet ud på én gang. Men det er en god ide at prøve sig frem med nogle forskellige udtryk i hjemmet gennem hvilket pynt du for eksempel sætter frem. 

Eksponering

Derudover handler det også om at man bliver eksponeret for flere forskellige stile indenfor boligindretning – altså at man omgiver sig med mange forskellige udtryk og stilarter indenfor boligindretning. På den måde er det nemmere at finde frem til, hvad man virkelig godt kan lide. 

Dette er egentlig en del af den eksperimenterende fase. Det er svært at vide hvad du siger nej til, før du faktisk har opdaget hvilke stilarter der er derude. 

Det er en god ide at læse nogle boligmagasiner, hvis du gerne vil lære din egen stil bedre at kende. Rent intuitivt vil du finde dig draget til bestemte stilarter. Men spørg også dig selv om dette er en stil, som du vil kunne lide i eget hjem. Eller er det blot en stil, som man kan se ser æstetisk flot ud, uden at det som sådan tiltaler en? 

Farverigt kontor og indretning

Hvem er du?

At finde sin egen boligindretningsstil handler egentlig meget om at finde ud af, hvem man selv er. Ens måde at dekorere og indrette hjemmet på afslører nemlig rigtig meget om et menneske og hvilke værdier det lægger vægt på. 

Der er for eksempel nogle der ligger mere vægt på at lave små hyggekroge rundt om i boligen og der ligger altid masser af tæpper og puder i hjørnerne. Derimod er der andre der skal have det helt stuerent og minimalistisk.