Ønsker du at skabe flere sunde vaner i hverdagen? Der er mange gode grunde til at have sunde vaner. Det er vores vaner, der i høj grad skaber vores virkelighed, og det er dem, der i sidste ende kan bestemme vores realitet. 

Det kan være en udfordring at skabe sunde vaner, som man formår at følge i hverdagen. Det er derfor en god ide at indføre sunde vaner en efter en, så man ikke bliver overvældet. 

Sund mad

Indfør daglig motion 

Mange af os har en stillesiddende hverdag. Det gælder folk i alle aldre. Både studerende, der læser meget af dagen, og personer, der arbejder på kontor hele dagen, får ikke meget motion igennem dagen. 

For de fleste er det dog ikke ny viden, at det er vigtigt for sundheden, at man bevæger kroppen hver dag. Jo mere bevægelse, des bedre. Men som minimum kan man gå efter, at bevæge sig 30 min til en time om dagen. 

I en travl hverdag kan det måske virke uoverskueligt og urealistisk. Der findes dog mange måder, hvorpå man kan indføre mere motion og bevægelse i hverdagen. Man kan eksempelvis tage cyklen til arbejde i stedet for bilen. På den måde får man god motion samtidig med, at man gør noget godt for miljøet. 

Planlæg dine måltider

Vores kost har stor betydning for vores sundhed. Det er vigtigt at få de rette mineraler og vitaminer, som kroppen har brug for. 

Når man kommer hjem efter en lang arbejdsdag, kan det være svært at finde fantasien frem. Derfor ender mange med at lave de retter, som de kender og ved fungerer. Det kan være med til at holde dig i usunde madvaner. 

Hvis man vil ændre sine spisevaner, kan man med fordel planlægge måltiderne. Det kan være ved at planlægge den kommende uges måltider om søndagen. Hvis man ved, at der er dage, hvor man er presset på tid, kan man endda lave maden i forvejen og fryse det ned. Så er det klart til at blive varmet og spist på kort tid. 

Computer

Søg viden om sundhed på nettet

Der findes mange informationer om sundhed og sunde vaner på nettet. Der er mange gode kilder til viden, som man kan benytte sig af for at blive klogere på en sund livsstil. På sider som denne, findes der meget viden om forskellige sundhedsemner. Det kan være om træning eller om kost. 

Når man søger efter viden på nettet, er det dog vigtigt, at man forholder sig kritisk til kilden. Det er en god ide at tjekke, om der er andre kilder, der siger det samme. Der findes nemlig meget information på nettet, som ikke nødvendigvis er helt rigtigt. Den rette information kan dog være med til at skabe forståelse for kost og motion, så man kan skabe gode vaner.