Drømmer du om at skabe anderledes og uforglemmelige oplevelser til hverdag og fest, uden at det tømmer de sidste blodsdråber ud af din pengepung? Drømmer du samtidig om at gå ind i en ny dag med en ny identitet og et sjovere og mere festligt udtryk? Så er det nu, du skal tænke ud af garderobeboksen og omlægge din stil til en stil med hat. I England er det langt mere almindeligt at bære hat til forskellige begivenheder såsom bryllupper og andre sociale højtideligheder. I Danmark er det langt mere almindeligt at forbinde en stil med hat med fastelavn eller et morsomt indslag til en polterabend. Begge ting er ikke at fornægte, men her kan man stadigvæk godt øve sig i at tænke lidt mere kreativt omkring brugen af hat, så selv dit hverdagsliv bliver festligere og sjovere. Vi vil derfor kigge lidt nærmere på, hvad en stil med sjove hatte kan gøre for dig, din stil og de oplevelser, du selv skaber i hverdagen.

 

sort hat

Udtænk en plan som Egon Olsen 

Når Egon Olsen plejer at komme ud af fængslet, har han altid kreeret en snedig plan, som skal gøre ham og Olsen Banden til millionærer. Her er der meget symbolik i hans velkendte bowlerhat, som gør, at man instinktivt tænker på Olsen Banden, bare man ser en sort bowlerhat. En sådan hat kan du for eksempel iføre dig, hvis du har brug for at udtænke geniale løsninger på hverdagens problemer. Ifør dig hatten og se, om der dukker nye tanker og løsninger op. Det er da værd at prøve! Hvis du er en person, der er meget autoritetstro, kunne det også være en ide at prøve at iføre dig bowlerhatten og se, om du måske får en lidt mere anti-autoritær holdning, som kan gavne dig i nogle situationer i livet, hvor du måske er for underdanig og ligger unødigt under for andre menneskers krav eller adfærd. 

Kvinde med hat i pool

Nyd livet i poolen med en ægte sombrero solhat   

Står den tiltrængte ferie for døren, og har du brug for en skøn solhat til at skærme for solens kraftige stråler, er der mange skønne sombrero hatte, der netop har en rigtig god skyggefunktion. Sombrerohatten kan du bruge, mens du ligger i poolen og slapper af og nyder det kølende vand i sommerheden. Du kan også bruge sombrerohatten, hvis du skal på seightseeing og gerne vil være sikker på at være både smart, feminin og funktionel i forhold til at få skygge fra solen. Lige meget hvilken hat du vælger, ønsker vi dig rigtig god fornøjelse med alle de skønne oplevelser, der venter dig med dit nye liv med hat.