Hvalpe er bedårende, men de kan godt nok også være nogle små ballademagers. Hvis du for nylig har adopteret en lille hvalp og er helt fortvivlet over, hvordan du skal klare dig, så skal du læse med her! I denne artikel får du nogle gode råd, om hvordan du håndterer de første par måneder med en hundehvalp i hjemmet.
Hvalpesikkert område
Det handler først og fremmest om at skabe et hvalpesikkert område i hjemmet. Sådan nogle hvalpe er nogle små tyggemaskiner og de har slet ikke lært endnu, hvad der er forkert og rigtigt at tygge i. Det sidste du har lyst til er at de tygger i træmøblerne eller ødelægger dine nye sko.
Du kan lave sådan et hvalpesikkert område på flere måder. Nogle vælger simpelthen at købe et stort bur, hvor hvalpen kan rende rundt og være komfortabel. På denne måde kan du fjerne dens kontakt til alting, som den ikke må bide i. Og på den måde har du også et bestemt område, hvor du begrænser al tid og afføring, indtil den lærer hvor den må gå på toilettet.
En anden mulighed er simpelthen at bruge badeværelset og så fjerne de ting, som der kan være farligt for den derude. Da et badeværelse som regel består af udelukkende klinker og porcelæn, så kan hunden ikke rigtig ødelægge noget derude.
Giv langsomt hvalpen mere frihed men hold øje med den når du lukker den ud i resten af huset.
Godbidder og træning
Der går laaang tid før en hund er færdigtrænet og man kan stole på den i en bred vifte af situationer. Så det er bare med at komme i gang med træningen fra dag et.
Det gør du bedst ved hjælp af naturlige hundegodbidder til hvalpe. Godbidder og en træningsform, der hedder positiv forstærkning, er videnskabeligt bevidst en af de bedste måder hvorpå du kan træne en hund.
Giv hunden en godbid hver evig eneste gang den gør noget godt. Kombiner meget gerne dette med et ord såsom ’dygtig’. Langsomt kan du begynde at udfase godbidderne og bruge ordet ’dygtig’ i stedet for, når du vil fortælle hunden, at han opfører sig rigtig.