I en tid hvor der sættes mange krav til os, og hvor det går så stærkt, at det kan være svært at følge med, går det tit ud over søvnen. Hvilket er ganske problematisk. 

Søvnens indflydelse på din krop

Selvom søvn i visse tilfælde nedprioriteres i hverdagen, er der faktisk mange faktorer, der taler imod at skære ned netop her. Søvn er nemlig helt grundlæggende vigtigt for helbredet. Det vil sige, at hvis vi gennemsnitligt sover otte timer dagligt, vil vores immunforsvar automatisk blive stærkere. Sover vi derimod markant mindre, sker det modsatte.

en veludhvilet morgenglæde

 

Effekten af træt og uoplagt

Søvn er ikke kun vigtigt i forbindelse med, om vi er resistente overfor en forkølelse eller ej. Det har nemlig også indflydelse på vores yde-, koncentrations- og indlæringsevne. Hvis hovedet er træt, løber de informationer, vi får i løbet af dagen, ind ad det ene øre og ud ad det andet lige efter. I det store regnskab fås derfor mindre ud af at skippe nattesøvnen end at gå til køjs i god tid.

Som udgangspunkt er mangel på søvn i længere perioder også en stor synder i forbindelse med overvægt og inaktivitet. Det giver nærmest sig selv, at når man er træt, er man også mere uoplagt til at dyrke motion. I forlængelse heraf vil kroppen føle, at den skal kæmpe mere for at holde sig vågen, og dermed tro, at den har brug for mere energi, selvom den egentligt ikke forbrænder ret meget.  

Det mentale immunforsvar

En helt anden faktor end det fysiske, er det psykiske. Søvn viser sig nemlig at have en god indflydelse her. Det styrker på en måde ”det mentale immunforsvar” og mindsker risikoen for depression eller andre psykiske lidelser. Det hænger sammen med følelsen af, at når kroppen er veludhvilet er der overskud til socialt samvær og fysisk aktivitet, som begge øger livskvaliteten markant. 

et glad, morgenfriskt par, klar til en god dag

Sådan opnår du den bedste nattesøvn 

Men hvordan skal søvnen så opnås? Der er jo tale om en travl hverdag, hvor mange ting skal nås på relativt få vågne timer. Det kan være svært at finde grundende til at prioritere otte timer til ”bare” at ligge, når der er så meget andet, der skal gøres. Men det handler om at huske på, hvorfor det er vigtigt at få sovet, eventuelt suppleret med en række andre gode ting. Bedre søvn springer nemlig også ud af:

    • En ny og lækker seng – find evt. en på tilbud
    • Hyggelig belysning – eventuelt lyskæder 
    • Nyvasket, fint sengetøj 
    • En god bog eller lydbog ved sengebordet
    • At give dig selv lov

Sidstnævnte er det mest vigtige. Giv dig selv lov til at frakoble, falde ned og falde til ro. Der er nok så mange ting, der skal ordnes, men de er ikke vigtigere end dit helbred. For hvis det først går i stykker, så er der ingenting, der kan laves alligevel. Put derfor dig sig selv først, bare engang imellem. Det kan for eksempel starte her, hvor du sikrer dig selv at få en god nattesøvn.