Det kan godt være, at julen først lige er gået på hæld, men på den anden side af den bidende kulde venter foråret – heldigvis. Snart pibler det frem med vintergætter og erantis i haverne og ved vejkanterne. Med god grund kan havemenneskerne knap nok få armene ned. Vinteren byder ikke på synderligt meget arbejde i haven, selvom det er fristende at forsøge. Heldigvis er der allerede nu nogle forberedende tilløb, du kan foretage inden kalenderen for alvor siger marts.
1) Ryd op i grene, blade og kviste
Hvis der ikke ligger et tykt lag sne kan du begynde at rydde lidt op. Hvis du fjerner løse blade og grene allerede nu, bliver der hurtigere mere plads til, at de små skud kan pible op af jorden. Desuden vil det minimere det praktiske arbejde til forårets begyndelse, så du i stedet kan udnytte den ekstra tid til at plante nyt.
2) Køb nye frø
Det kan være svært at holde tålmodigheden, hvis vinteren strækker sig helt ind i april. Heldigvis er der mange forretninger, der allerede under vinteren begynder at sælge frø. Du kan således tage hul på spændingen ved at drage ud og købe ind til forårets små glæder. Så ved du allerede nu, hvad du har at glæde dig til – og det vil styre lidt af lysten oveni købet.
3) Var det noget med en (lille) køkkenhave?
Hvis ikke du allerede har en køkkenhave, kunne vinterens udfordring være at lave en. Ganske vist er der ikke overvældende meget, der faktisk kan klare januars kølige grader, men der er dog alligevel lidt. For eksempel kan du prøve dig frem med hjemmedyrket spinat eller rucola. Det burde kunne klare sig – samtidigt med at du vil kunne have friske, lækre og endda hjemmedyrkede råvarer lige ved hånden.
4) Hold et vågent øje med ukrudt
Som regel kommer ukrudt først i begyndelsen af foråret, men måske vinteren har været mild på givne tidspunkter således, at visse små irritationer er på vej. Dem kan du sagtens holde et vågent øje med og begynde at tage så snart de vover at vise sig. Det vil sikre en ganske sund have til foråret!
Så er det ellers bare med at holde ud!
Som sagt er der ikke overvældende meget at gøre for haven i den lange og mørke vinterperiode, men heldigvis er der lidt at tage hånd om, hvis lysten melder sig. Om end nogle små, forberedende skridt, der kan mindske spændingen lidt og forberede både dig og din have på forårets snarlige kommen. Det er trods alt bedre end ingenting – hold ud! Snart kommer vintergækkerne og de smukke erantis, det er bare et spørgsmål om tid og tålmodighed.