
Her er holdet, der udgør alt fra sidens layout til ordene, holdningerne og de lejlighedsvise slåfejl i artiklerne. Vi glæder os til at dele alle vores dårligt konstruerede artikler og ligegyldige tanker om verdenssituationen med jer fremover.
Oliver bruger de fleste af sine vågne timer på at skrive ligegyldige ting på Apropos, opdatere vores Facebook og spille smart på Twitter. Desuden er han svært glad for herretøj, rapmusik og pizza fra det der gode sted på Falkoner Allé. |
Lad os opklare et par ting: Danni er Apropos’ art director. Danni er opvokset i Tingbjerg. Men Danni er aldrig blevet skudt. Danni ligner (ikke) Nicklas Bendtner. Danni er ikke så rig, som vi tidligere har givet udtryk for. Men Danni er et godt menneske. |
Han har tidligere arbejdet på Natholdet og Weekend Weekend. Han er født og opvokset i Jylland. Han har studeret et halvt år i Beirut. Han kan ikke lide kopper uden hank. Men han ka’ godt lide blåtonet rockmusik. |
![]() Her er nogle ting, du aldrig vil høre Kristoffer sige: Jeg kan ikke lide den nye xx-plade; sikke et pænt, blomstret Soulland-sæt du har på; jeg synes, den nye bog med Helle Helle er absolut fantastisk. Nu er du forhåbentlig blevet lidt klogere på Kristoffer.
|





