Årets original: Keith Lohse

  • Ord: Keith Lohse
  • Foto: TOMACE
Keith Lohse er ikke som de er flest. Keith skulle ha’ lavet et interview, men sendte dette essay i stedet. Keith skulle ha’ været forbi og få taget billede. Keith kom aldrig. Keith er årets original. Udfordrere til titlen: ingen.

Mit navn er Keith, jeg er søn af en udlænding der kom til Danmark i sen-tresserne med ikke ret meget andet end superlangt, supergodt hår, en liderlig, ikke SÅ stor pik (som jeg desværre har arvet og givet videre til min søn og alle de piger jeg har mødt) og så en kuffert fuld af skiver. All kinds of pissefede skiver: Kinks, Standells, Sonics, 13th Floor Elevators og andet god, kulsort satanisk garage-muzak.

Jeg er derudover helt klart medvirkende til den igangværende finanskrise, fordi jeg både er dovnere og grimmere end ham de kalder “Dovne Robert”, og jeg hverken kan eller gider arbejde. I hvert fald hvis det er fysisk, kedeligt eller hårdt arbejde. Men jeg har gjort det alligevel, fysisk råddent arbejde, og jeg har stået op klokken lort, for at rense asiatiske møbler med Atamon på obskurre adresser i enhver dansk bys forstad. Undervejs har jeg også givet tre-fire piger en orgasme. Ai, det er bare pral, jeg knepper som lort.

Jeg har aldrig fuldført en uddannelse, det ved jeg ikke om jeg er flov eller stolt over. Men jeg er blevet nogen få virkeligt dejlige menneskers ret gode ven, og det synes jeg man burde uddanne folk i: hvordan man kommer til at BETYDE noget for nogen og vice versa.

Jeg tror hverken på Gud eller Satan eller Skat eller bøhmanden under sengen. Jeg er ikke ræd for hjemmerøvere, terrorister eller døden. Til gengæld pissehamrende frygter jeg dumhed, fravær og latterlige traditioner for traditionernes egen latterlige skyld.

Jeg elsker skrifttypen Comic Sans, mest fordi Comic Sans angiveligt engang gik ind på en bar, og bartenderen sagde “dude, vi serverer ikke for … DIN type.” Fordi: den har jeg selv ofte fået. Og jeg bliver skuffet hvis jeg ikke får den igen. Og igen.

Anyways, du ved ikke hvem jeg er. Jeg elsker det danske sprog og sovs med fløde og ekstra fløde ovenpå. Jeg synes også “pinlighed” og velklædthed er iorden. Især hvis det har et lækkert sprog samtidig. Og allermest hvis det SIGER noget med det sprog.

Jeg er derudover præcis ligesom dig: ensom, ulykkelig, fattig, uduelig og ude af stand til at omsætte min desperation til penge eller noget der ligner en husleje, selv i byer så lowlife som sådan noget som Herlev eller Vojens. Jeg ved ikke en skid om hvad der er god smag og jeg er også pisseligeglad.

Jeg synes såkaldt “kontemporær kultur” ligeså godt kunne hedde “vil du have en glubsk Candiru (Vandellia Cirrhosa) op i dit urinrør?” Og nej, det ville du ikke: jeg synes faktisk du skal google den satan, ikke for din egen skyld, men bare for at have et emne til næste røvsyge parmiddag din dødnederen kæreste M/K, tvinger dig med til. Det fede er: modsat klamme typer ved fester, så kan Candiru KUN fange dig ude midt i Amazonfloden, og KUN fordi du udskiller pisstinkende ammoniak-agtige forbindelser, som den tænder vildt meget på.
Mine børn ved bedre end at spørge mig til råds, men hvis de gjorde ville jeg sige: “Skid på mig, skid på din mor, skid på samfundet, på angst, og skid på finanskrisen og terrorloven. Bare LEV, lev det FUCK ud af livet, og lad røvhullerne beholde cykelhjelmene og livremmene på imens de sover. DU er mit håb og vores allesammens.” Og folk med cykelhjelme eller livremme, har sgu aldrig opfundet noget, eller skubbet grænserne så meget som en milimeter. Men jeg vil have endnu flere børn, mere gæld, yderligere dårligt betimede eller let-anklagelige ikke særligt tantriske ejakulationer i din søster, datter eller mor. Og jeg vil læse mere, fatte bredere og råbe højere, end enhver sirene på enhver given majdag. For jeg vil LEVE. Og jeg vil have alle skal. Regler og “fornuft” kan fucke sig selv.

Jeg ville gerne kunne sige hvad man burde se, høre eller læse, men jeg tror ikke på det. Jeg tror på, at det som skal ske, VIL ske. Og hvis du er en dumb-ass der ikke læser, hører, eller ser noget, så skal det være sådan. Og ellers finder du sagtens ud af det, uden mine fuldkommen pisseligegyldige tips. Bare LEV.

Sådan tror jeg, jeg vil formulere det: lev det SHIT ud af det liv du har fået. Vi lever i vildt kort tid og vi er døde sååå længe. Og virkeligheden, den virkelighed vores bedsteforældre levede med og under, den har jo forlængst ændret sig markant og er desværre blevet sådan her:

“‎33 procent af alting i den her verden ejes af 90.000 mennesker, de næste 51 procent ejes af 8.000.000 mennesker. De sidste 16 procent ejes af os andre, rundt regnet 6.500.000.000 stakkels ulykkelige ligegyldige evigt knoklende assholes.”

Alligevel kalder VI vores egne medborgere for nasserøve, bare fordi de får lidt kontanthjælp. Det er virkeligheden”. Såeh, når end du kan, så FUCK de såkaldt “voksne”, og lev dit eget shit igennem. Og hav overskud og humor imens.

Det ville være mit råd. Men hey: jorden går meget snart under, så hvad ved jeg. Jo, dette: god jul og pissegodt nytår!

*Billedet er taget fra bogen What A Beautiful Waste Of Talent, der forhandles her.

Mere fra Årets Helte 2012

LÆS MERE FRA + APROPOS MAGAZINE