patti-smith-with-a-crown-of-flowers
tumblr_nilv5iARmO1qfadrlo1_1280
tumblr_n4r3dmPX7j1qcoa5eo1_1280
patti-smith-yellow-wall
tumblr_msjuozwOL31sgv7y7o3_1280
patti1
ESG
patti-smith-by-judy-linn-6
156-patti-smith-theredlist
patti-smith-168196_w1000
patti-smith-1979-photo-robert-mappeltorpe
patti_smith-1
mapplethorpe-patti-smith
Patti Smith 1975 by Robert Mapplethorpe 1946-1989
a_4x-11
"Patti with Bolex-1, 1969"
107-patti-smith-theredlist
096-patti-smith-theredlist
052-patti-smith-theredlist
025-patti-smith-theredlist
016-patti-smith-theredlist
104-patti-smith-theredlist
003-patti-smith-theredlist
002-patti-smith-theredlist
001-patti-smith-theredlist

Rocklegende, poet og kompromisløs kunstner, Patti Smith

Bredskyggede hatte, løse hvide skjorter og opknappede veste. Patti Smith bærer det hele bedre end de fleste. Og så insisterer hun på ikke at bære make-up og har trukket sig tilbage fra musikscenen i et årti for at vende triumferende tilbage. Vi hylder hende selvsagt for det hele.

PROFESSION:
Kunstner med stort K. Herunder sangerinde, sangskriver, musiker, digter, forfatter og fotograf.

KENDT FRA:
Patti Smith revolutionerede rockmusikken i 1975 med debutalbummet Horses. Ja, revolutionerede. Så kort kan det siges. Blandt andet takket være albummets cover: Et nu ikonisk fotografi af Patti Smith taget af ven og senere big shot-fotograf Robert Mapplethorpe. Her poserer hun i hvid herreskjorte, ubundet slips og med blazerjakken kastet Sinatra-nonchalant over skulderen. Du ved, hvorfor gøre ting mere komplicerede end nødvendigt?

HVORFOR:
Sådan cirka ingen er vel mere autentiske eller badass end den i dag 68-årige Patti Smith, som stadig holder det virkeligt ægte med sammenvoksede øjenbryn, et lille overskæg og en sort uldhue over sit lange og nu grå hår. Hun er blevet kaldt punkens gudmor og et feministisk ikon, men det giver hun personligt ikke en fuck for. Hun er med egne ord først og fremmest kunstner. En ufrivillig rockstjerne, der tilfældigvis bare udfylder samtlige rockstjerne-klichéer. Ja, Patti Smith var sultende kunstner indlogeret på Chelsea Hotel i 1960’erne og 1970’erne. Så derfor hang hun selvfølgelig med Bob Dylan, Lou Reed og Iggy Pop. Når hun ikke lige læste Arthur Rimbaud og William Blake, spillede skuespil eller skrev artikler for rocktidsskrifter.

Hun er blevet kaldt punkens gudmor og et feministisk ikon, men det giver hun personligt ikke en fuck for.

OG FORDI…
Ann Demeulemeester er kvinden, vi kan og bør takke for, at Patti Smith altid ligner Patti Smith. Den belgiske designer fandt tidligt i sin karriere en muse sangerinden. Nok bar Patti Smith fra starten af slidte T-shirts, hullede jeans og militærstøvler, men siden Demeulemeester i beundring sendte Smith tre perfekte, hvide skjorter med posten engang i 1980’erne, har de to kvinder været uadskillelige. Lange, sorte frakker med dybe lommer til notesbogen, bredskygge hatte, løse hvide skjorter og opknappede veste – som Rimbaud himself kunne have båret – er derfor alle faste bestanddele i Patti Smith-uniformen.

TIL SIDST…
Skal alle aspirerende rockmusikere tage ved lære at Patti Smiths anarkistiske tilgang til live-interviewet. Se bare her og her.

Kategori:
STILIKON
TAGS:
,

Mere fra Stilikon

LÆS MERE FRA + APROPOS MAGAZINE