2banner-
3
9
4
5
8
10
kinopoisk.ru
6
11

Musikproducer, hitmager og designer Pharrell Williams

Du har studeret hans garderobe, siden han rockede fedora, Dior-jeans og pelsstøvler i midten af 00’erne. I dag er han fyldt 40, skriver megahits med Daft Punk og ser stadig bedre ud end dig (duh!). Vi gi’r dig grunden til, at Pharrell Williams er et stilikon (hint: det har intet med pelsstøvler at gøre).

PROFESSION:
Rapper, musiker, producer, designer.

KENDT FRA:
Dit tv, din iPod, din yndlingsbloggers yndlingsblog, din kærestes seksuelle fantasier.

HVORFOR:
Uden rystende hænder og bævrende underlæbe har Pharrell bedre end nogen anden formået at følge og diktere tiden. I 00’erne producerede han musik for nogle af verdens største popstjerner og sportede åndsvagt-fashionable og farverige antræk. I dag arbejder han med legender som Daft Punk og balancerer så elegant mellem casual og chic, at det kunne få en modebloggers ansigt til at smelte.

OG FORDI…
Pharrell Williams har været bannerfører for trends siden starten af 00’erne. Streetwear-pels; ham. Trucker-kasketten; ham. BAPE; ham. Camouflage og allover-print; ham. Wayfarers; ham (yep!). Had eller elsk de trends, men han dikterede, hvordan din yndlingsrappers yndlingsrapper gik klædt i opsvingsperioden. For nylig fyldte han 40, men han har stadig ingen intentioner om at ligne en på 40.

TIL SIDST…
Bør det siges, at Pharrell Williams muligvis er den eneste, der slipper af sted med at være 40 og gå i shorts på den røde løber. Han kan, fordi han er fuckin’ ham. Ligesom han kan have en opsætning i sit hjem, hvor sjældent, japansk legetøj står placeret på en lilla Channelkuffert. Hvis du tror, du kan, tager du formodentlig fejl. Og hvis du troede, at KAWS-legetøj og limited edition-sneakers var din ting, kan du fucke hele vejen ud herfra.

Mere fra Stilikon

LÆS MERE FRA + APROPOS MAGAZINE