vincentmoon

Vincent Moon

Hvis der er noget, der hedder indie cred, så har følgende musikfilmmager mere af det end nogen anden. Også mere end Bon Iver. Og Sufjan Stevens. Til sammen. Derfor fik Apropos’ Sebastian sig en snak med indie-instruktøren Vincent Moon på en decideret dårlig telefonforbindelse til Etiopien. Her har du de brudstykker af samtalen, som det lykkedes os at tyde.

Hallo, Vincent – kan du høre mig?
Hej! Ja, jeg kan høre dig, haha.

Fedt! Vincent, du har efterhånden lavet en hel del musikfilm, blandt andet med danske Efterklang og The National. Hvad er en god film for dig?
Hmm, jeg vil sige, en film jeg ikke forstår.

Det må du lige uddybe!
Hvis jeg er i stand til at lave en film, jeg ikke selv forstår, så er det en god film. En god film er en, der konstant får dig til at stille spørgsmål. Jeg vil allerhelst se og lave film, hvor du stiller dig selv spørgsmålet: hvad er det, jeg ser?

Så en dårlig film er en, du forstår?
Ja, det kan man sige. Jeg ser de forståelige film som propaganda. Altså hvor instruktøren søger at få seeren til at føle en bestemt ting, på visse tidspunkter i filmen. Det er en propagandafilm. Det kan jeg slet ikke li’. Jeg er kun interesseret i at åbne nye døre i seerens sind. Hvad er det her? Hvem er jeg? Haha – forstår du?

Jeg forstår. Men hvis du ønsker at lave film, du ikke selv forstår. Hvordan planlægger du så filmoptagelserne?
I langt størstedelen af de film, jeg har lavet, har jeg ikke vidst, hvad jeg er gået ind til.

De fleste af dine film kan findes på internettet. Hvilke overvejelser har du gjort dig om den strategi?
Meget tidligt var jeg meget opmærksom på, at internettet var en fantastisk måde at arbejde i mod det, man ser i fjernsynet. For det filmsprog, jeg søger at bruge, ligger meget langt fra det sprog, som tv-branchen bruger – som jeg i øvrigt synes er rigtig dumt. Med internettet har jeg haft mulighed for at afsøge filmsproget, men stadigvæk have en platform at vise det på, fordi det er så let at dele sit arbejde på nettet. Jeg vil gerne at mit arbejde kommer ud til seeren hurtigst muligt, når det er færdigt. Det er også derfor, jeg aldrig deltager i filmfestivaler. Det interesserer mig ikke. Jeg er ligeglad med filmfestivaler.

Du har levet i en rygsæk siden januar 2009. Hvad inspirerede dig til sådan et liv?
Jeg elsker bare at rejse. Og der er musik overalt på planeten, så det er en god måde for mig at rejse. Jeg elsker musik og jeg vil gerne se det meste at verdenen, hvilket jeg i øvrigt tror gør mig til et bedre menneske.

Hvad går du og laver for tiden?
Jamen, jeg rejser verden rundt. Det er mere eller mindre det. Lige nu bruger jeg et par måneder I Etiopien, hvor jeg researcher på forskellig musik, da jeg de seneste tre år har interesseret mig meget for traditionel, religiøs musik – helligt musik.

Mere fra Q&Apropos

LÆS MERE FRA + APROPOS MAGAZINE