Rune Rask Apropos Magazine

Mød producer Rune Rask, der arbejder om natten, hvor strømmen er bedst

  • Ord: Nanna Balslev | Foto: SVLSTG for Apropos Magazine
  • Skrevet: 01. oktober 2015
Rune Rask husker epoker i sit liv ud fra hvilket album, han lyttede til. Han er manden bag Suspekts lyd og har produceret over 400 numre for både danske artister og superstjerner som Kendrick Lamar. Mød dansk musiks måske mest hårdtarbejdende mand, der har prøvet at få brev fra Dr. Dre og drømmer om at producere for Rihanna.

Nanna: Har du altid vidst, at du skulle være musiker?

Rune: Ja. Der har aldrig rigtig været en plan B. Det var kun musikken. Min far var musiker – han spillede til bryllupper og fester i weekenderne. Røvballestilen, du ved. Og jeg var med ham ude og spille fra jeg var syv-otte år. Og så fik jeg lov til at styre noget af lyden. Allerede der kunne jeg mærke, hvad musik kan gøre ved folk.

Nanna: Hvordan kom du så i gang med selv at lave musik?

Rune: Jeg startede med at sidde og klippe i nogle kassettebånd og tape dem sammen, så jeg kunne lave et loop. Så optog jeg Andreas og Emil, der rappede og optog det over loopet på en båndoptager. Jeg kunne sætte min forstærker til mono, så jeg kunne styre niveauet imellem beat og vokal. Det var super minimalistisk. Dengang var breakdance jo også stort, så man kunne købe sådan nogle pakker i Netto med breakdancetøj og hvide handsker. Så vi tre stillede os op nede foran SuperBrugsen i Albertslund, hvor jeg styrede båndoptageren, mens de andre breakede. Det var ret ømt… Da jeg var 16 år, købte min far en computer til familien, som jeg begyndte at producere musik på. Det var den, jeg producerede det første Suspekt album på.

Nanna: Hvornår begyndte det at blive alvor med dine produktioner?

Rune: Det var det allerede, da jeg var teenager. Da vi startede med Suspekt, spillede de andre også tit fodbold. Det gad jeg ikke rigtigt. Jeg havde en ret stor vennegruppe – også nogle, der var ret kriminelle og tog ud og begik indbrud eller røvede tanken. Men jeg var den eneste, der fik lov til at blive hjemme for at lave musik. Så sagde de: ”Rune må godt blive hjemme, for han skal på MTV, ham der!”

Nanna: Tænkte du selv, at du ville komme på MTV en dag?

Rune: Nej. Det var alt for uopnåeligt. Jeg tænkte, at vi måske ville komme ud og spille nogle numre i Albertslund. Men jeg var meget optaget af, hvordan jeg kunne få tingene til at lyde allerede den gang. Og jeg brugte bare virkelig lang tid i det studie. Jeg tror mest på erfaring. Selvfølgelig er der også noget, der hedder talent og held, men hvis man virkelig skal blive god til noget, så skal man knokle for det. Jeg har aldrig været sådan en, der kunne tage en guitar op og spille på den. Jeg er slet ikke sådan en Stevie Wonder-type, der kan spille på alt. Jeg kan godt høre, når noget lyder forkert, men jeg har ikke naturligt gehør på den måde, at jeg kan sætte mig ned og spille på et klaver.

Rune Rask Apropos Magazine

Nanna: Jeg troede faktisk, du selv spillede keys på dine beats…

Rune: Jeg kan godt, hvis jeg skal. Men jeg vil hellere få nogle ind, der kan gøre det helt tight. Så sidder jeg med dirigentstokken og siger: ”Nej, det skal være på den måde.”

Nanna: Efter den første Suspekt-plade producerede du L.O.C’s debutalbum. Men hvornår begyndte du at kunne leve af musikken?

Rune: Det kunne jeg i 2003. Inden da havde jeg arbejdet som tagtækker sammen med Andreas. Det var et fedt arbejde. Vi stod op klokken seks om morgenen og lagde stråtag til klokken 17 og så i studiet til ud på natten. Og så i seng klokken et, så man kunne nå at sove fem timer, inden man skulle op igen. Dengang hørte vi meget Daft Punks andet album, Discovery. Jeg husker mit liv i albums – altså hvilken musik, jeg lyttede til på det tidspunkt.

Nanna: Har du aldrig selv haft lyst til at være den, der står forrest på scenen og rapper?

Rune: Nej. Jeg har aldrig været god til at optræde. Og det vidste jeg ret tidligt. Så ville jeg hellere være den bedste til at producere musik. Jeg er mere til at sidde og gennemtænke, hvordan vi kan få det til at virke. Men det er nogle andre, der skal udføre det.

Nanna: Du har også altid virket lidt som det hemmelige medlem af Suspekt. Er det en rolle, du selv har valgt?

Rune: Ja. Jeg ser ikke mig selv som artist. Jeg er ham, der er bagved og prøver at få det hele til at gå op i en højere enhed. Og skabe noget kunst ud af det. Jeg ser mig selv som producer fremfor artist.

Nanna: Så der kommer ikke et soloalbum fra dig på et tidspunkt, hvor dine yndlingsrappere medvirker?

Rune: Nej. Det kommer ikke til at ske. Folk har spurgt mig flere gange. Men jeg er ikke god til at sælge varen på den måde. Jeg synes, man skal kende sin begrænsninger. Selvfølgelig skal man udfordre sig selv, men jeg kan godt lide samarbejdet med andre. Jeg er ikke god til at spille fodbold. Jeg er god til at stå på sidelinjen og råbe ad fodboldspillerne. Og det har jeg det godt med.

Det er tit nemmere at få omtale, når man siger ‘pik og fisse’. Det kan jeg godt blive lidt træt af.

Nanna: Hvad skal en god producer så kunne i dine øjne?

Rune: Jeg forsøger selv at lytte til, hvad folk vil. Så jeg har masser af idéer – også masser af dårlige idéer. Men i stedet for, at jeg skal sidde og bestemme, så er det bedre at finde ud af, hvordan vi kan hjælpe hinanden. Fordi, hvis man bare vil bestemme det hele, så tror jeg, man løber tør for idéer ret hurtigt. Og jeg synes også, det er sjovere, hvis det er et samspil.

Nanna: Hvordan foregår det så, når du arbejder sammen med en ny kunstner – har I en snak om, hvad I gerne vil?

Rune: Nej, der skal noget musik i gang. Vi skal i studiet og høre nogle lyde og beats. Så må vi se, om vi kan finde legen sammen. Om begge parter synes, det er spændende. Der skal man helst være så åben som mulig. Hvis det bliver noget med, at vi sidder og hiver i hver vores retning hele tiden, er det en dum idé. Så er det måske ikke mig, de skal tale med.

Nanna: Så det handler meget om kemi?

Rune: Meget. Der skal være en fælles forståelse af, at vi bliver bedre sammen. Det lyder hippieagtigt, men sådan er det. Der skal være en gnist. Jeg vil sgu også godt lære noget. Det er det, jeg synes er spændende – hvordan kommer jeg videre som producer?

Rune Rask Apropos Magazine

Nanna: Hvad synes du så om det musik, der bliver spillet i radioen?

Rune: Jeg synes ikke, der kommer så meget ny musik, der er spændende. Virkelig meget musik i dag lyder ens. Det svære er jo ikke at få et hit. Det svære er at beholde opmærksomheden – hvad er dit næste træk? Jeg kan ikke høre forskel på meget af det musik, der bliver spillet i radioen. Af samme årsag hører jeg nærmest ikke radio eller ser fjernsyn. Jeg kan ikke lide, at der er en tilrettelægger på mine inputs. Så vil jeg hellere finde det på nettet selv. Jeg er ret glad for at finde musik på YouTube. Det er Jordens største musikbibliotek overhovedet. Der er SÅ meget forskellig musik. Jeg har tit samplet fra gamle filmklips eller sange.

Nanna: Følger du nogle bestemte YouTube-kanaler?

Rune: Ja, men det er mere sådan nogle nørdede kanaler med folk, der bygger mixerpulte. Så får jeg input til, hvordan man kan bygge en eller anden chip ind i den. I verden findes der kun omkring 2000 af den mixerpult, som jeg har her i mit studie. Den kostede fem millioner, da den kom, men jeg har fået min for 160.000, og så har jeg måske fået den repareret for 100.000 kroner.

Nanna: Det lyder som om, du bruger ret mange penge på udstyr?

Rune: Alt for mange penge. Jeg vil jo gerne have det, der lyder bedst. Men nu har jeg også lige solgt en masse ting og fået frigivet nogle penge. Før i tiden købte jeg en masse forskelligt gear. Nu går jeg kun efter klassikerne. Jeg vil have de fedeste maskiner, og så skal de virke. Ikke så meget pis.

Nanna: Har du en bestemt rutine, inden du går i studiet?

Rune: Jeg skal have mine smøger og min lighter. Og jeg kommer altid to timer før de andre. Mit udstyr skal jo passes – det er sådan nogle 80’er-maskiner, som kan gå i stykker eller skal have skiftet et eller andet. Så jeg bruger meget tid på at forbedre mit studie. Og det kan jeg ikke gøre, mens jeg skal sidde og være kreativ. Men jeg tror, hånden på hjertet, at jeg arbejder 12 timer hver dag. Også om søndagen.

Nanna: Det er meget, når man også har en kone og et barn…

Rune: Ja, men jeg er sammen med min familie om morgenen. Bagefter sover jeg til ved en klokken 13-14-tiden. De fleste dage henter jeg min søn, og så er vi sammen og spiser aftensmad. Og så når klokken bliver 19, tager jeg på arbejde i studiet. Så arbejder jeg til klokken seks-syv om morgenen.

Nanna: Der går et rygte om, at du arbejder om natten, fordi strømmen er bedre der…

Rune: Jeg synes, det lyder bedre. Jeg kan ikke garantere, at det er strømmen. Det kan også være, at det er mine ører, der er bedre der. Men tiden mellem et og tre om natten er tit de gyldne to timer, hvor der sker noget magisk. Det vælter ind med inspiration. Og du ved, at din telefon ikke ringer.

Nanna: Det lyder som om, du knokler hårdere end de fleste andre. Hvorfor bliver du ved?

Rune: Jeg er jo altid på jagt efter det fedeste beat. Og jeg kan ikke rigtig forestille mig at lave andet. Jeg har jo aldrig prøvet at lave andet ud over et par håndværkerjobs ind i mellem. Jeg ved godt, der er mange, der synes, det må være hårdt at arbejde hele natten, men det fungerer perfekt for mig.

Nanna: Hvordan foregår det så, når du laver beats? Er du sådan en, der jammer det frem?

Rune: Det er meget forskelligt. Jonas Vestergaard, der også er producer hos Tabu Records er sådan en, der sidder og spiller på alt muligt. Så nogle gange kan vi lave jamsessions, hvor vi arbejder en halv time på hver beat. Så får vi lavet fire-fem beats på en session. Og så er der andre gange, hvor jeg har en plan med noget i lang tid. Idéen til Danmark med Suspekt har jeg haft i hovedet i flere år. Jeg tænkte: Der skal være en guitar, der lyder sådan. Og så skal stemningen være sådan. Vi arbejder tit på Suspekts albums i flere år. Vi snakkede længe om, hvordan Andreas og Emil skulle omtale vores land. Det var ikke bare Sut Den Op Fra Slap. Det var sgu alvorligt.

Rune Rask Apropos Magazine

Nanna: Ja, Suspekt kan jo andet end pik og patter. Den der krasse samfundskritik…

Rune: Ja, det synes jeg faktisk er en ret vigtig del af Suspekts univers. Men det er tit nemmere at få omtale, når man siger ‘pik og fisse’. Det kan jeg godt blive lidt træt af.

Nanna: Men når du så arbejder flere år på et nummer, hvordan kan du så høre, når et beat er der?

Rune: Det kan jeg mærke!

Nanna: I hjertet?

Rune: Ja. Jeg kan huske, da vi lavede Søn Af En Pistol. Der havde jeg lavet et mix af sangen, og så kom Emil herud og hørte det. Han sagde: ”Det lyder godt.” Så sagde jeg: ”Ja, men lyder det spændende?” Så tøvede han lidt. ”Ej, det er måske ikke så spændende”, sagde han. Jeg gider ikke lyde godt – det gør alle. Mine ting skal lyde spændende. Så mixede jeg nummeret om til det, der er med på albummet V.

Nanna: Hvad gjorde du konkret?

Rune: Jeg skruede højt op for nogle af lydene. Der var noget, der skulle lyde anderledes, så den ikke var så strømlinet. Meget musik er mixet lige højt. Og det er røvsygt. Det var noget, jeg bed mærke i, da jeg hørte Crystal Castles første album. Der kommer sådan en lyd, der ikke bare er høj – den er meget høj. Men det er fedt, for hvis den ikke havde været der, så havde det ikke været så spændende.

Nanna: Mange af dine produktioner som Proletar, Danmark og Stenen I Hans Hånd er lidt dystre og melankolske. Hvor kommer det fra?

Rune: Jeg kan godt lide sådan nogle dronelyde. Sådan noget brrrrrrrr. Og jeg kan godt lide Blade Runner-soundtracket. Det hører jeg tit. Jeg er mere til det end den gode melodi.

Nanna: Er der et bestemt nummer, som du ville ønske, du havde lavet?

Rune: Der er sgu nogle stykker. Og det er ikke kun for pengene. Men Welcome To The Jungle med Guns’n’Roses. Det er mega fedt.

Nanna: Hvorfor det?

Rune: Det lyder bare fuckin’ fedt! Man tror på det. Guitaren er spillet godt, det hele er godt udført. Jeg kan rigtig godt lide det gamle Guns’n’Roses.

Nanna: Er der så en, du drømmer om at arbejde sammen med?

Rune: Jeg vil godt lave mere for Schoolboy Q. Og ellers Rihanna. Det gad jeg godt! Hun er virkelig sej – og hendes ting er godt produceret. Rihanna er bare badass. Første gang, jeg hørte Umbrella, sagde jeg: Hende der, hun bliver stor!

Jeg gad da godt have en Porsche. Altså…. jeg solgte jo min Mercedes Vito for at have råd til at købe mere udstyr. Nu har jeg min cykel, og når jeg cykler på den, bliver jeg glad. Det betyder mere.

Nanna: Hvad er du allermest stolt af at have lavet?

Rune: Jeg er ret glad for Stenen I Hans Hånd. Med det nummer føler jeg, at jeg har været med til at give nogle mennesker en stemme. At jeg har hjulpet nogen. Ikke på sådan en frelst måde, men jeg føler, at jeg var med til at give et talerør for palæstinensernes kamp. Marwan fortalte mig for nogle år siden, at han havde hørt, den var blevet spillet til en demonstration imod racisme. Det gjorde mig glad. At den har fået sit eget liv.

Nanna: Hvordan kom det i stand, at Kendrick brugte dit nummer på The Art of Peer Pressure?

Rune: Vi har en agent i L.A., som havde pitchet en række produktioner til forskellige rappere. Jeg havde godt hørt, at Kendrick var interesseret i det, men man ved aldrig, om det kommer med på albummet før til sidst. Men så fik jeg et brev, hvor der stod ”Aftermath/Interscope” på konvolutten.

Nanna: Du fik et brev fra Dr. Dres pladeselskab?

Rune: Ja, det var ret vildt. For så vidste jeg, at Dr. Dre havde siddet og hørt mine ting. Og endnu bedre – jeg fik at vide, at det var den første sang, de indspillede til pladen. Så den holdt distancen hele vejen igennem processen. Det har jeg ret meget optur over. Det havde jeg sgu ikke set komme, da jeg sad på mit værelse og producerede i Albertslund som 19-årig, mens de andre gik ud og lavede knæk.

Nanna: Hvordan fejrede I det så?

Rune: Det kan jeg sgu ikke huske. Jeg tror bare, vi gik ned på den lokale indiske restaurant og spiste og drak øl…

Nanna: Hvad har det så betydet, at du var nomineret til en Grammy?

Rune: Det betyder vildt meget, når jeg møder folk i USA. Jonas Vestergaard og jeg har en manager i L.A., og der introducerer han os som ’dem, der har produceret for Kendrick’. Kendrick har formået at gøre rap fra L.A. stort igen. Der var nærmest kun Snoop tilbage, og han laver telefonreklamer for 3. Så Kendrick har taget tronen tilbage på vestkysten.

Rune Rask Apropos Magazine

Nanna: Du har jo forbindelser i L.A. Kunne du forestille dig at flytte derover på et tidspunkt?

Rune: Jeg har faktisk lige fået mit arbejdsvisum i forgårs. Det er fedt, så kan jeg tage derover to gange om året. Men jeg ved sgu ikke… Jeg har det meget godt her. Jeg har ikke brug for at være den rigeste mand på Jorden.

Nanna: Heller ikke selv om du kunne tjene mange penge?

Rune: Jeg gad da godt have en Porsche. Altså…. jeg solgte jo min Mercedes Vito for at have råd til at købe mere udstyr. Nu har jeg min cykel, og når jeg cykler på den, bliver jeg glad. Det betyder mere. Og at de mennesker, jeg arbejder med gør mig i godt humør. Jeg kan godt lide jagten, men jeg kan også godt lide at være glad.

Nanna: Så du har ingen femårsplan?

Rune: Nej, jeg har en toårsplan. Jeg kan ikke tænke længere frem. Men jeg tænker aldrig bagud, jeg tænker kun frem.

Nanna: Hvad er der så på din toårsplan?

Rune: Vi skal lave et Suspekt-album mere, og så kommer pladen med Essence snart ud. Det er et dansk metalband, jeg har arbejdet med i to år. Jeg har altid hørt metal, men jeg har aldrig haft muligheden for at arbejde med det. Men så kontaktede de mig for nogle år siden, og så blev jeg helt vild med det. Jeg tror på de drenge. Og jeg har lært rigtig meget af at arbejde sammen med dem. Jeg kan høre på deres lyd, at de også har lært noget af mig. Normalt tager det kun en måned at indspille et metalalbum, fordi der ikke er så mange penge i det miljø. Men jeg har haft dem i studiet i to et halvt år. Den vej vil jeg godt ned af. Og hvis nogen så synes, det er godt, ved man aldrig, hvad det kan føre med sig…

Nanna: Så ringer Slayer måske en dag…

Rune: Det ville være sejt. Men der går nok lige nogle år, ha ha! Og jeg ved sgu ikke, om jeg turde arbejde med dem. Det er jo kongerne af metal!

Rune Rask Apropos Magazine