Giovanni Lipari
- Ord: Sebastian Kier
- Skrevet: 28. juni 2012
Hvad håber du, folk får ud af Death of Youth?
Jeg har ikke nogen særlige forventninger til, hvad folk får ud af at følge med på Death of Youth. Bloggen tager udgangspunkt i mine egne personlige livserfaringer, men jeg tror, at de, der kigger med, tager, hvad de har brug for fra billedserierne. Jeg synes egentlig, der er alt for meget fokus på meningen med projektet. Det er præcis det, som jeg forsøger at løsrive mig fra for tiden. Vores forbrugerkultur har skabt en livsstil med håb og ambitioner, der er alt for ekstreme. Mine billeder er et udtryk for, hvor umuligt ”det perfekte liv” er. Det eneste reklamer viser, er illusionen om den perfekte livsstil. Så jeg håber, at folk ser ironien i projektet, når de ser billederne. Og hvis de ikke gør, kan de stadig se nogle flotte kvinder.
Men hvad er målet for projektet?
Mit ultimative mål er at dele mit arbejde med andre mennesker. Det er derfor, jeg besluttede at poste Death of Youth online, og ikke som printet bog, fordi det giver flere personer rundt om i verden mulighed for at opleve serien. Men jeg håber også, at jeg en dag kan udgive mine billeder på andre platforme, fordi de enkelte medier har sin egen måde at fremstille tingene på. Men alt i alt håber jeg bare, at Death of Youth deles med så mange mennesker rundt i verden som muligt.
Vil du ikke være så venlig at fortælle mig, hvordan du finder pigerne, og vigtigst; hvordan du overtaler dem til at tage tøjet af?
Næsten alle de modeller jeg har brugt på siden, har jeg fundet på castinghjemmesider og betalt dem for deres tid. På billederne præsenteres pigerne som bekendte, kærester eller venner, men det er normalt ikke tilfældet. De fleste er modeller. Pointen med billederne er bare at skabe noget intimt, der føles helt ægte.
Hvad kvalificerer en pige til at blive fotograferet af dig?
Der er som sådan ingen forudsætninger for at blive fotograferet af mig. Men jeg har forsøgt at portrættere en glamourøs, rockstar livsstil, og det er nok grunden til, at de fleste af pigerne er usædvanlig smukke, men også forskellige. Jeg har forsøgt at portrættere alle former, farver og typer af kvinder i billederne. Det vigtigste var at finde kvinder, der hvilede i sig selv.
Men er Death of Youth pornografi?
Death of Youth adskiller sig ikke nødvendigvis fra pornografi. Det afhænger af beskueren, og hvordan han eller hun opfatter projektet. Personligt synes jeg ikke, serien er pornografisk, fordi den giver dig lyst til at se mere og mere, hvilket ikke typisk karakteriserer pornografi, der viser alt i første hug. Vi kan ikke komme til at se alt, derfor er resten op til fantasien. Vi spørger os selv, “hvad sker der efter det sidste billede?” og “hvad er det næste skridt i denne fantasi?” De spørgsmål er overladt til beskueren, og det er grunden til, at Death of Youth ikke er pornografi. Pornografi giver os alt og overlader ingenting til fantasien.
Hvis du skulle beskrive det perfekte billede af en nøgen kvinde – hvordan ville det billede se ud?
Hun skulle være nøgen, men jeg kan ikke beskrive noget, der ikke kan eksistere. Perfektion er uopnåeligt. Så hvorfor skulle jeg nogensinde forsøge at beskrive det? Det vil aldrig eksistere – fordi det ikke kan.
Hvilken kendt kvinde vil du allerhelst fotografere?
Jeg kan godt lide bad girls som Lindsey Lohan og Paris Hilton. Men efter min mening er Penelope Cruz omtrent lige så perfekt som en kvinde kan være! Så jeg tror, det ville være enormt interessant at skyde en kvinde som hende, der er helt uden skønhedsfejl.
Du kan finde mange flere billede af smukke, afklædte kvinder via THEDEATHOFYOUTH.com
- Kategori:
- Q&Apropos
- TAGS:
- Death of Youth, Giovanni Lipari, Interview















