evaharlou_interview_aproposmagazine

Inden vi begynder, skal vi lige nå at sige, at Eva Harlou ikke er din normale tv-vært

At have X-faktor er den ubekendte faktor. Det flygtige, ubegribelige stof, der adskiller originalerne fra de andre. Uanset hvad det er, så er én ting sikker: Eva Harlou, værten for den nye sæson af landets mest elskede, omdiskuterede og sete underholdningsprogram, har dét. Apropos’ Niclas har mødt hende. Nu er det din tur.

Niclas: Eva, jeg tror mange arkitekter undrer sig over, hvordan du er nået hertil.

Eva Harlou: Da jeg gik på Arkitektskolen, var det ypperste jo at kunne stå med et eksamensbevis, hvorpå der stod cand.arch. Da jeg så havde fået det, skulle jeg bare ud og arbejde som arkitekt. Det var simpelthen drømmen. Så det har aldrig været planen at skulle ud og lave tv, det havde jeg aldrig drømt om. Eller tænkt at arkitektuddannelsen kunne føre med sig.

Niclas: Hvordan kom du til at lave tv?

Eva Harlou: Jeg blev kontaktet af Jan Haugaard fra Danmarks Radio, der ville lave et program om arkitektur. Han havde blandt andet lagt mærke til mig i Danmarks Radios arkiver og i diverse medier. Så kom jeg til en helt klassisk casting, hvor jeg blandt andet gik rundt i Ørestaden i en af Bjarke Ingels’ bygninger, mens jeg talte til et kamera. Og så fik jeg jobbet.

Niclas: Og så lavede du Arkitektens Hjem?

Eva Harlou: Ja, og det var vel det første, egentlige arkitekturprogram på dansk tv, og det er klart, det fik en del opmærksomhed i arkitektbranchen. Og jeg fik meget opmærksomhed for ”hvad er hun nu for en starut, der skal fortælle om arkitektur?”

Niclas: Hvordan har du det med den snak?

Eva Harlou: Jeg synes, det er fint, at der er de der Fagets vogtere, som stiller sig op og siger ”hov, hov, hov, hvordan gjorde vi nu lige det” eller ”skulle man have gjort det på en anden måde”, og alt det der. Men der er jo selvfølgelig altid en forskel mellem at være arkitekt og den, der laver tv. Og arkitekter ved ikke meget om tv-produktion, det er bare et faktum.

Niclas: Vil det sige, at snakken udelukkende er en god ting?

Eva Harlou: Det er både godt og skidt. Nogle gange kan man i arkitektbranchen komme til at save i den gren, som man selv sidder på. Når der har været en kritisk røst, har jeg følt det sådan lidt ”Ro på, det er tv”. Så længe, at den smule man gør ikke er snotdumt og meget frygteligt, men bliver lavet af en arkitekt, der kommer fra den samme skole som alle de andre arkitekter, elsker arkitektur meget højt og har stor respekt for faget, så skal det sgu nok gå.

Niclas: Har du skullet høre for det?

Eva Harlou: Jeg har jo været den, der har gået i spidsen for det hele, så ja, derfor har jeg også skullet høre en del. Også enormt meget personligt, ”se hende Eva, så står hun der”. For så står jeg der i høje hæle som hende blondinen. Men det er også det, der har gjort, at jeg kan bruges i det medie som en brobygger mellem dem, der ikke er interesseret i arkitektur på forhånd og så fagligheden. Og det fungerer.

Niclas: Hvorfor fungerer det?

Eva Harlou: Jeg synes jo, man skal få arkitektur ud til folket. Jeg synes ikke, arkitekter skal føle sig for fine til at bevæge sig derhen, hvor folk er. Med al respekt, jeg tror ikke, seerne er dumme. Men de interesserer sig ikke nødvendigvis for arkitektur. Derfor skal man fange dem, hvor de er, og trække dem ind. Og der bliver man bare nødt til at være poppet nogle gange. Ikke være bange for at være kommerciel. Og ikke være bange for at sige noget, som for en arkitekt kan lyde enormt banalt. Altså, jeg har stået nogle gange og snakket om grundbegreber i primetime, der for arkitekter er så banale, at de kaster op over det.

Niclas: Kaster de op fordi arkitektfaget gøres folkeligt?

Eva Harlou: Hvis du spørger en arkitekt, vil han til enhver tid sige, at han meget gerne vil have, at arkitektur skal være folkeligt.

Niclas: Hvad er de så nervøse for?

Eva Harlou: Jeg tror, nervøsiteten ligger i, at faget bliver forfladiget ved, at man barberer så mange ting væk. Arkitektur er så mange ting. Det har så mange lag. Det er så rigt et fag. Det er så vigtigt. Særligt for arkitekter. De synes, det er meget, meget vigtigt. Jeg tror, nervøsiteten ligger i, om man gør det mindre vigtigt. Om man får det præsenteret på en måde, hvor man ikke får gjort opmærksom på, hvor fantastisk og hvor vigtigt et fag det er, ikke?

Niclas: Jo, jeg er med.

Eva Harlou: Jeg er glad for at være den, der har fået hul igennem for faget i tv-sammenhænge. Så kan det godt være, der er kritiske røster, men nu er der taget hul på det. Vi er startet et sted, og jeg synes, vi er startet et rigtig godt sted. Og fordi Danmarks Radio har villet lave mere, men jeg ikke har tid, er der andre unge arkitektdamer, der er kommet til nu. Så jeg føler et eller andet sted også, at jeg har skaffet arbejde til nogen i tv-mediet. Det er på mange måder sundt for branchen.

Niclas: Anerkender de det?

Eva Harlou: Det ved jeg ikke, om de gør. De må gøre, hvad de vil. Jeg gider ikke at sidde og hige efter en eller anden anerkendelse. Det er jo altid nemmere at være dem, der bare sidder og siger ”man burde have gjort sådan og sådan her”. Og ”ku’ man ikke have gjort det sådan her i stedet for” . Og jeg har hele tiden sagt ”Fint, dejligt , gør det. Gør det. Super. Fint med mig. Gør det da. Altså, brug tiden”.

Niclas: Hvorfor har du sagt det?

Eva Harlou: Fordi jeg hader folk, der bare sidder og fortæller om, hvordan andre burde have gjort tingene. Det har jeg alt for travlt til. Jeg kan slet ikke forstå de folk, som har tid til at sidde på nettet og brokke sig over et eller andet. ”Så gør det dog anderledes, for helvede. Brug da din tid på et eller andet. Hvorfor har du overhovedet tid til at sidde og brokke dig på nettet på den der måde?” Helt ærligt. Du kender dem godt, ikke?

Niclas: Jeg kender dem rigtig godt.

Eva Harlou: Hvor man tænker: ”Hvordan fanden har du så meget tid til at sidde på Facebook? Lav da noget.”

Det er det, det handler om: At have muligheden. Det er lidt ligesom, når kvinder kan synes, at ’hun er også bare en billig so’. Ja, eller måske har hun bare mulighed for at være sammen med mange mænd.

Niclas: Er du modig eller er du bare ambitiøs, når du vælger at laver X Factor?

Eva Harlou: Hvis man ser det i en faglig sammenhæng og skal tænke på det at skulle stå for skud for sit professionelle bagland, så er jeg modig. Der er jo så mange, som siger ”I told you so. Hun er bare en kommerciel bimbo”. De, der siger, ”Enten så er man klog, eller så er man køn”. De kan jo bare stå og sige ”der kan I jo bare se, hvad vi sagde. Hun hørte jo til ovre i det kommercielle”, ikke?

Niclas: Jo.

Eva Harlou: Den skal man bare være ligeglad med. Grunden til, jeg har gjort det her er absolut ikke, fordi det har været min plan at bruge arkitekturprogrammerne som et springbræt til at komme derhen, hvor jeg virkelig gerne vil, nemlig i de store kjoler i X Factor. Det er overhovedet ikke sådan, det hænger sammen.

Niclas: Hvordan så?

Eva Harlou: Det hænger sådan sammen, at de (der laver X Factor, red.) har fundet ud af, at jeg er skide god til det, og at jeg ser godt ud. Så har de givet mig tilbuddet, og jeg har selvfølgelig sagt ja. Det ville være fuldstændig tåbeligt andet. Jeg har fået muligheden. Det er det, det handler om: At have muligheden. Det er lidt ligesom, når kvinder kan synes, at ”hun er også bare en billig so”. Ja, eller måske har hun bare mulighed for at være sammen med mange mænd. Sådan hænger det altså tit sammen. Nogle gange er det svært at sige nej, hvis man kan. Og jeg har kunnet. Og det ville være tåbeligt at sige nej. Så kan man sige ”hvad med din faglighed, er du ikke bange for at miste den?”

Niclas: Er du ikke det?

Eva Harlou: Nej, det er jeg saftsuseme ikke. Jeg interesserer mig jo ikke mindre for arkitektur, fordi jeg står og laver X Factor nogle fredage i starten af 2014, vel?

Niclas: Det ved jeg ikke.

Eva Harlou: Så skulle man saftsuseme godt nok være slapt funderet i sin faglighed, hvis det kan trække hele fagligheden væk under en. Det er jo dumt. Og folk, der møder en med ”skomager, bliv ved din læst”. Folk har sådan en tryghed ved at kunne placere folk i kasser. Så har de styr på deres verden, men når kasserne begynder at skride, så bliver folk nervøse.

Niclas: Hvorfor kan du ikke lide ”skomager, bliv ved din læst”?

Eva Harlou: Jeg forstår det godt. Jeg kunne heller ikke finde på at stille mig op og fortælle om min holdning til den globale opvarmning. Fordi jeg er ikke inde i emnet. Jeg har en naturlig ydmyghed overfor faglighed forstået på den måde, at jeg ikke er ekspert på alle mulige områder. Men grunden til, at jeg er blevet bedt om at være vært på X Factor er, fordi det er min ekspertise. De har skullet bruge en vært, som ser pisse godt ud i lange kjoler, og som har noget myndighed og noget faglighed og kan et eller andet foran et kamera. For ellers havde de jo ikke valgt mig. Så jeg føler ikke, jeg bevæger mig ud i noget, jeg ikke kan.

Niclas: Er du perfektionistisk?

Eva Harlou: Meget perfektionistisk. Rigtig perfektionistisk. Og det er også den del af historien, som aldrig kommer med, fordi folk har det sådan lidt ”det er jo bare, fordi hun kan alt”. Sådan er det slet ikke.

Niclas: Tror du, du har fået flere jobtilbud, fordi du er flot?

Eva Harlou: Mmh.

Niclas: Mmh?

Eva Harlou: Ja. Helt sikkert. Altså, selvfølgelig.

Niclas: Selvfølgelig?

Eva Harlou: Sådan er det jo. Der er bare ikke særlig mange, der tør sige det. Det er enormt kontroversielt, men hvis du står med en, som er meget dygtig, og en anden, der også er meget dygtig. Den ene er pæn. Den anden er ikke pæn. Så er det jo den pæne, der får jobbet. Eller, det kommer selvfølgelig an på, hvem der hyrer. Hvis det er en af de der damer, som ikke kan tåle andre kvinder, så kan det godt være den grimme, der får det. Men hvis du sidder overfor en mand til en jobsamtale, så er det ikke en ulempe at være pæn. Hvis du har noget mellem ørerne, det er jo klart. Ellers bliver du gennemskuet lige med det samme.

Niclas: Er pænhed vigtigt for dig?

Eva Harlou: Ja, det er da. Som arkitekt – for mig – giver det bare enormt meget mening at omgive sig med pæne ting. Man bliver da glad. Jeg elsker at være sammen med pæne mennesker. Det er da dejligt. Også flotte kvinder. Det er da fantastisk. Det er da dejligt. Gu’ fanden.

Niclas: Kan det være en ulempe at være flot i tv-branchen?

Eva Harlou: Ja, det kan det godt.

Niclas: Hvordan det?

Eva Harlou: For eksempel, hvis du skal formidle noget, som er fagligt tungt. Det er noget med, hvad der passer sig. Man står for eksempel ikke i Arkitektens Hjem og er nedringet.

Niclas: Er det noget, du tænker over?

Eva Harlou: Ja, det er, og hvis man lægger mærke til alle de arkitekturprogrammer, jeg har lavet, har jeg aldrig nogensinde været frækt påklædt. Altid flot og med høje hæle. Men aldrig frækt påklædt.

Niclas: Hvilke overvejelser gør du dig, før du siger ja til at blive vært for Danmarks mest sete tv-program?

Eva Harlou: Alt det vi lige har talt om. Men fra første sekund, den beslutning blev luftet for mig, vidste jeg, jeg ville ende med at sige ja.

Niclas: Hvorfor sagde du så ikke ja med det samme?

Eva Harlou: Det gjorde jeg næsten også. Men det blev alligevel vendt og drejet. For hvad er min vej? Fordi min karriere er så alternativ og ikke bare hedder: Færdiguddannet arkitekt – Tegnestue – Partner, så tænker man ”hvor ender det?” Det kan jeg ikke forudsige. Hvis jeg skulle tage hensyn til mig selv og min familie, ville jeg ikke være bekymret et sekund. Men man bliver hele tiden stillet til ansvar for sine valg af omverden. Som vil have svar på, hvorfor man gør, som man gør.

Niclas: Tager du hensyn til dem?

Eva Harlou: Det gør man ved at tage stilling til det. Og det skal man jo også, når man er i det fællesskab.

Niclas: Føler du, du er en del af det fælleskab?

Eva Harlou: Ja, i høj grad. Og jeg føler kæmpe ansvar også. Jeg vil meget gerne arbejde sammen med arkitektbranchen. Jeg synes, det er meget vigtigt, at det foregår i et tæt samarbejde. Det kan være svært nogle gange. For man kan også let ende med at blive sådan en prygelknabe.

Niclas: Hvad mener du med prygelknabe?

Eva Harlou: Det er altid nemt at have sådan en ”Det-er-bare-Eva”. På de arkitektstuderendes hjemmeside for eksempel, faldt jeg over…

Niclas: Julekalenderen?*

Eva Harlou: Ja, så du den?

Niclas: Ja, den har jeg set.

Eva Harlou: Og det er jo typisk. Det er fordi, jeg er dén, prygelknaben. Dén ene arkitekt, der laver tv. Havde der været ti kendis-arkitekter, havde det været noget andet. Havde der kun været en tv-kok, der havde bevæget sig ud i det-der-kommercielle-farlige-noget, så havde han helt sikkert også skullet høre meget mere for det. Men nu er der så mange folk, som ligesom har vænnet sig til, at Thomas Herman for eksempel rejser rundt ude i landet med Puk Elgaard. Men det bliver han jo ikke en mindre dygtig kok af. Selvom mange meget gerne vil tro det.

Niclas: Du har efterhånden lavet mange interview, har du ikke?

Eva Harlou: Jo.

Niclas: Er du ikke ved at blive lidt træt af det?

Eva Harlou: Nej. Overhovedet ikke. Slet ikke.

Niclas: Hvordan kan det være?

Eva Harlou: Jeg synes, man bliver stærkere på sine egne argumenter. Det er selvterapi. Når jeg render rundt og arbejder, er jeg tit så opslugt, at jeg drøner derudad. Interview er en refleksion, jeg ikke har tid til i hverdagen. At få spørgsmålet ”hvorfor gør du egentlig, som du gør?” Det er sundt. Så det bliver jeg aldrig træt af.

Niclas: Aldrig?

Eva Harlou: Jo, det klart, hvis man er sammen med et eller andet paphoved, der ikke har gidet  undersøge, hvad man hedder, så er det lidt irriterende. Men det er mere sådan lidt, hvis jeg tropper op og er velforberedt, så forventer jeg også det samme af folk. Ligesom man kommer til tiden og ikke spilder hinandens tid.  Det synes jeg er ganske almindelig høflig omgangsform. At man viser hinanden respekt.

Niclas: At være et ordenligt menneske?

Eva Harlou: Ja, og dem samler jeg på.

Niclas: Hvilket spørgsmål tror du, du er blevet stillet oftest det sidste år?

Eva Harlou: Udover det du lagde ud med, må det være ”hvordan kan du da få det til at gå med to børn?”

Niclas: Hvem spørger dog om det?

Eva Harlou: Det gør alle bare. Og det er sådan en kvindeting. Fordi den ligestilling, vi så gerne vil, ikke er indtruffet endnu. Og så langt fra. Og kvinderne er jo selv skyld i det. Jeg er i hvert fald af den holdning, at mænd og kvinder er ligestillet. Alle har samme muligheder, men kvinder griber dem ikke. De holder sig fast i, at ligestillingen bare ikke kan træde til. For det kræver, man ofrer noget. Det kræver, man giver slip og siger ”nu går jeg fra min baby, der er tre-en-halv-måned gammel. Nu tager jeg på arbejde”. Og det gør kvinder ikke.

Niclas: Hvorfor gør kvinder ikke det?

Eva Harlou: Kvinder vil ikke. Det er jo kvinden, der bestemmer derhjemme. Så hvis kvinden ville på arbejde, skulle du se mændene gå på barsel. De skal bare turde. Og jeg kan godt forstå det. For det er fanme svært at være den første, der siger ”nu går jeg fra min baby. Den skal ikke ammes. Jeg skal på arbejde. Farvel”.

Niclas: Er du en karrierekvinde?

Eva Harlou: Ja, det er jeg lige nu.

Niclas: Hvorfor tror du ikke, at udtrykket karrieremand findes?

Eva Harlou: Fordi det bliver taget som en selvfølge.

Niclas: Ja?

Eva Harlou: Der er nærmest lige vilkår mellem mænd og kvinder herhjemme. Det handler bare om at være den dygtigste.

Niclas: Er det et spørgsmål, der betyder meget for dig?

Eva Harlou: Tjah …

Niclas: Du brænder helt igennem nu, i hvert fald.

Eva Harlou: Jeg synes bare, det er noget fis. Folk er bare så hykleriske. Folk tager ikke problemet på sig. Det er sådan lidt den der ”hjælp, løs det for mig”. Du ved i et socialistisk samfund, som vi har.

Niclas: Ja?

Eva Harlou: Folk er sådan lidt ”fiks det for mig, lav det. Gør det. Løs det for mig. Få det til at fungere for mig, for jeg kan ikke selv få det til at fungere. Jeg kan ikke selv finde ud af at sige farvel til min baby. Så må I altså lave en lov, som siger, jeg skal gå”. Det kan pisse mig af, at folk ikke bare kan acceptere, at man som voksen, må træffe nogle beslutninger, som bare er pisse hårde og sure. At tage ansvar for sit eget liv. Jeg kan godt lide folk, der tager ansvar for deres eget liv. Du kan godt høre, jeg er meget liberal.

Niclas: Ja. Og så du også prisvindende arkitekt og X Factor-vært

Eva Harlou: Ja, det er jeg også.

* Hjemmesiden studark.dk – forum for arkitektstuderende i Danmark – administreres af ni arkitektstuderende fra arkitektskolerne i Århus og København.  De lavede i december julekalenderen, Hvor er Eva? Dagligt i december viste den forskellige billeder af arkitektur fra hele verden, som Eva Harlou var photoshoppet ind i som en ironisk reference til Eva Harlous virke som tv-vært for Arkitektens Hjem.  

Mere fra Profilen

LÆS MERE FRA + APROPOS MAGAZINE