huxi1
huxi3
huxi2

Huxi Bach: Kærlighed på skrift

  • Historie: Oliver Enné
  • Foto: Thomas A for Apropos Magazine
Vi præsenterede Huxi Bach, der netop har begivet sig ud i landet med sit nye one man show for en ufærdig tekst med nogle af livets store spørgsmål: Kærlighed, politik og Finn Nørbygaard. Han fyldte hullerne ud. Uden problemer.


Hej. Mit navn er Huxi Bach og jeg er hankøn. Du kender mig måske fra tekst tv eller fra din radio, men hvis du havde mødt mig som teenager, ville du sikkert have troet, jeg ville ende som topatlet – men så havde du nok forvekslet mig med en, der lignede mig. Jeg besluttede egentlig at begive mig ind i mediebranchens magnetiske verden, fordi jeg ikke kunne lade være. De sidste ti år af mit liv har været fantastiske, men hvis det stod til mig, ville jeg hellere have brugt tiden på at prøve at fjerne det “men” i starten af denne sætning, for jeg ville intet lave om i de sidste 10 år. Det bedste ved min tid hos DR var dog, at jeg fik lov at møde en masse gode, gode kolleger og Christina Aguilera – hun var sød og fræk og lige mig. Hun havde det på samme måde! Det var en smuk, men nok ikke helt sandfærdig oplevelse.

Nå, men egentlig var det slet ikke det, vi skulle snakke om. Jeg har lært en masse her på det sidste. Blandt andet, at et atom består af 99 % ingenting og dermed gør dig forvirret, og at det at græde over spildt mælk i virkeligheden bare er spild af tid. Jeg har også lært meget om mig selv i sammenhæng med, at jeg har arbejdet på mit nye one man show Huxi Bachs Store Kærlighed, der burde handle om finanskrisen og en konstruktiv løsning på den, men i virkeligheden nok handler mest om næstekærlighed. Netdating har derimod aldrig interesseret mig, så det bruger jeg slet ikke tid på i showet. Til gengæld kommer jeg til at snakke meget om fædrelandskærlighed og filosofi og politik, og vi skød mit show i gang på Bornholm, fordi det er det sted i Danmark, hvor solen står op først.

I min verden – jeg plejer at kalde den Akom (her er en Simpsons-reference for de virkelig nørdede!) – bør vi som udgangspunkt blive bedre til at lære nye ting, og så burde vi bruge mere tid på at stave korrekt på Facebook og mindre tid på at være på Facebook. Frem for alt burde politikerne i dette land tale mere om ting de har undersøgt i stedet for ting de bare gætter på. For selvom jeg virkelig sætter pris på Karsten Nonbos evner ud i street-teater, bliver det dumt i længden. Alle tror, at valget sidste år handlede om økonomi og økonomi, men i virkeligheden handlede det hele om mangel på økonomi. Personligt synes jeg eksempelvis, at Bertel Haarder er lidt for hidsig nogle gange, og jeg vil gerne tale blidt med ham. Hvis det var mig, der var kaptajnen på det gode skib, de kalder Santa Maria, ville jeg straks genopdage Amerika, og alle ville tænke “det var lige godt satans”. Også amerikanerne! Derudover skulle alle mennesker gøre sig mere umage, og hvis de ikke ku’ lide det, måtte de jo bare gøre sig umage for at kunne.

Egentlig synes jeg, at tidsmaskiner mangler i vores samfund i dag. Kan du huske dengang Kriss Kross var det bedste band i verden og alle grinte af The Cosby Show? Det var virkelig gode og uskyldige (og i virkeligheden lidt kedelige) tider. Det skal vi jævnført manglen på tidsmaskiner, nok aldrig tilbage til. Dengang plejede jeg at tro, at Finn Nørbygaard og hans show “Biz” var det sjoveste nogensinde, men så blev jeg meget ældre og fandt ud af, at mange i virkeligheden er meget, meget sjovere.

Nå, men nu kom jeg egentlig ud på et sidespor. Det skal jo handle om kærlighed. Min rolle i denne store verden er jo kun så stor som min massefylde, så jeg føler også, I bør vide, at min største fejltagelse nogensinde var ubetydelig i forhold til eksempelvis Hitler, selvom jeg stadig kan grine ved tanken om hvad det var jeg gjorde – som I ALDRIG får at vide. Hvad er det nu, de siger? Humor er tragedie plus et trommesæt? Og du får kun, hvad du selv gør dig fortjent til. På trods af det glemmer jeg nok aldrig dengang universet startede med the big bang. Det var fandme vildt! Men nok om det.

Jeg tror faktisk, verden ville blive et bedre sted, hvis vi bare kunne blive enige hvad “bedre” er, og Frederik Fetterlein stadig ville være her. Når alt kommer til alt, så tror jeg bare han er en god dreng, der har brug for en, der fortæller ham, at han er god nok. Om ti år vil jeg forhåbentlig se tilbage på denne periode i mit liv og tænke jeg var lykkelig – ligesom de 10 foregående år. Og så vil jeg huske, at jeg trods alt lærte dem, der købte billet til mit show lidt om næstekærlighed, Platon og falske skeletter.

Desuden vil jeg gerne afslutningsvis sige, at jeg håber, at “format” bliver det ord, danske politikere vil forsøge at leve op til i 2012. Og at Christina Aguilera snart vil sidde derhjemme og tænke: jeg skal have ringet tilbage til ham den søde danske fyr med håret. Så ville mit liv blive meget fint!

Det var det. Og husk nu at elske din næste som dig selv. Det sagde Jesus – eller dem der fandt på ham vidst engang.

Mere fra Profilen

LÆS MERE FRA + APROPOS MAGAZINE