christian_stadill_banner

Er du virkelig udødelig, Christian Stadil?

Han dyrker sine egne kontraster; han er buddhist, han er modeskaber, han er kreativ direktør og han er ejer af et milliardimperium. Christian Stadil blev født med døden tæt på livet, men lever i dag det liv, andre ville dræbe for at få. Mød manden, der er født til at dø, men bygget til at overleve.

2011, før fotoshoot
Det indledende fotoshoot med Christian Stadil finder sted i hans lejlighed på Østerbro omgivet af bløde møbler, tibetanske træfigurer og erotisk kunst. Christian Stadil serverer te og småkager. Dette er planen: Vi skal tage billede og lave interview. Christian Stadil har, til ingens overraskelse, selv valgt det tøj, han fotograferes i. ”Der er taget så mange billeder af mig i butterfly og store briller, så jeg tænker, det er meget fedt, hvis vi vælger noget andet til de her billeder,” siger han, hvilket vi giver ham ret i. Fem minutter senere er han klar i sin stue iført T-shirt med dyb udskæring og habitjakke. ”Hvad vil I have, jeg skal gøre,” spørger han. Et relevant spørgsmål. Men ikke desto mindre er den form for velvillighed sjældent set hos landets mest succesfulde forretningsmænd. Dette er et af de mange eksempler på, at Christian Stadil ikke passer ned i nogen kasser. Christian Stadil er Christian Stadil-agtig.

2011, efter fotoshoot
Christian Stadil har lavet mange interviews. De fleste handler om følgende ting: Sportsmærket Hummel som han ejer, hans status som ung og succesfuld forretningsmand eller kunst. Det er ikke fokus i dette interview, hvilket jeg tidligere har forklaret over mail. Det er han gået med til. I samme mailkorrespondance har han flittigt opremset det, der har holdt ham fra at møde mig i København indtil nu. Listen indbefatter bjergbestigning på det berygtede bjerg “The Beast” i Japan med sin far, modeuger i Berlin og forretningsmøder i Brasilien. Med det har vi fået etableret, at Christian Stadil lever et liv, de fleste drømmer om, men som de færreste får lov at opleve.

1971
Det blev en dramatisk start på livet for Christian Nicholas Stadil, der befandt sig på Gentofte Hospital omvendt i sin mors mave med navnestrengen to gange om halsen. ”Nærmest som en løkke om halsen,” som han beskriver det, selvom han af åbenlyse årsager ingen hukommelse har om det. Det blev hans introduktion til livet: En nærdødsoplevelse. Forældrene, en jurastuderende far og en modelmor blev den dag, den 9. november, forældre til deres eneste barn ved kejsersnit, hvilket ikke var helt normalt i starten af 70’erne. Det skulle senere vise sig, at dette langt fra var Christian Stadils første møde med døden.

1982
Christian Stadil tilbragte flere af sine somre i Texas, hvor hans onkel var direktør i den verdenskendte elektronikvirksomhed Texas Instruments. ”Han var en speciel herre,” som Christian Stadil udtrykker det. ”Han var excentriker.” Og selvom Christian Stadil kun var 11 år, talte onklen til ham, som om han var voksen.  Onklen lånte ham bøger om psykologi, flow teori og andre store værker. ”Jeg kan huske, han gav mig The Hitchhiker’s Guide To the Galaxy – og jeg var altså kun 11. Jeg kunne nok mere forstå den gode historie, end jeg kunne forstå de sarkastiske og politiske lag,” som han siger. På dette tidspunkt havde Christian Stadil tilbragt flere somre i sommerskole i USA. ”Det havde en ret stor betydning for min opvækst det der med at være derovre og få amerikanske venner og blive introduceret til amerikansk popkultur,” siger han. Dengang var USA langt væk fra Danmark. Ikke kun fysisk, men også mentalt. ”Der fandtes ikke noget internet, så hjemme i Danmark kendte man slet ikke til den kulturelle revolution, der fandt sted i USA. Så kom jeg tilbage og havde set David Letterman og Johnny Carson-talkshows og havde spist på alle mulige fast food-restauranter og gik i tøj, de andre ikke havde.”

Så du var forud for din tid?
”Det ved jeg sgu ikke. Men jeg var nok anderledes. Og i dag vil alle være anderledes. Men det ville alle ikke dengang. Der var det nok smartere bare at passe ind. Men det gjorde jeg nok ikke.”

1985
En dag mødte Christian Stadil op i skole iført fuld kampuniform. ”Altså, det var sløringsnet, gaspistol i hylster, fyldt vandflaske, feldtspade og det hele,” beskriver han. Interessant nok forløb det ganske udramatisk. Ingen drillerier, ingen større undren fra omverdenen. Sådan var ”Nicky” bare, som han dengang blev kaldt at sine klassekammerater. Der var også dage, hvor han mødte op i træningstøj. Så kunne han stå mellem bænkene i skolegården og stå i split. ”Det var nok lidt special,” som han siger det. Dengang gik de andre drenge i ferskenfarvede Ball-sweatshirts og Nørgaard-tørklæder, røg smøger og hørte britisk punkmusik. ”Der var jeg ikke rigtig. Det med piger og bajere. Der var jeg ikke.”

1987
15-årige Christian Stadil ville helst have være på militærakademi i USA. Han havde allerede været aktiv i kampsportsmiljøet og havde fået smag for taekwondo, boksning og militæret. Den syntes hans forældre dog ikke var en god idé. Kompromiset blev kostskolen Herlufsholm. ”Min far havde fået rektor til at bilde mig ind, de havde et militærakademi på Herlufsholm. De glemte bare at fortælle mig, det ikke havde været i funktion siden 1700-tallet,” siger han.

Kunne du lide det?
”Jeg tror, det var sundt for mig. Når man er enebarn kan man godt komme til at tænke, man er king of the world. Så det var nok meget godt at komme derned og blive filet lidt til som en sten i en vandkant. Jeg tror, jeg indordnede mig meget godt under det. Men jeg tror ikke, jeg ensidet kunne lide det.”

1990
19-årige Christian Stadil var tilbage i Dallas, Texas. Om seks måneder skulle han starte i Livgarden, men inden da tog han til USA med en håndfuld kammerater. Denne dag var han taget forbi sit gamle kampsport-center for at hilse på sin gamle træner.  På vej tilbage i sin tantes bil kørte han op til et lyskryds, da han blev torpederet af en spritbilist med 170 kilometer i timen. Bilen drejede flere gange rundt om sig selv og bliver totalskadet. Christian Stadil slap nærmest uskadt derfra. ”Jeg havde ikke sikkerhedssele på. Heldigvis. Det var faktisk det, der reddede mig. Også selvom man skal køre med sikkerhedssele. Lægerne fortalte mig, at det var, fordi jeg røg rundt inde i billen og ikke sad fast. Men jeg slog noget af torntappen, og fik rifter i hele hovedet, fordi alle vinduerne i bilen eksploderede,” fortæller han.

Hvordan reagerede du?
”Jeg styrtede ud af bilen, og greb fat i ham i den anden bil. Han var mega stiv. Sådan en helt patetisk, tynd, stiv dude. Jeg burde måske nok bare være gået helt i chok. Men adrenalinen pumper helt sindssygt, ikke?”

Christian Stadil kommer på hospitalet, bliver scannet og indvilger i at betale 7000 dollar for sin behandling. ”Jeg har sidenhen tænkt, at jeg sikkert kunne have fået erstatning fra ham fyrens firma, fordi de havde siddet og drukket efter arbejde. Men det er sikkert meget godt, for det giver typisk bare dårlig karma sådan noget.”

1990, dagen efter
Christian Stadil blev udskrevet fra hospitalet og tager forbi en burgerbar med sin ven. Mens de står i kø, træder to mørke fyre ind. Få sekunder efter stikker den ene en Colt 45-pistol i hovedet på ham med ordene: ”Drop to the floor, motherfucker.” Den største af røverne sætter sig op på ryggen af Christian Stadil, der på det tidspunkt var en 19-årig, muskuløs ung mand, der vejer over 90 kilo i muskler. Altså røvernes største trussel.  ”Jeg fattede ikke rigtig alvoren. Det er nok meget godt, man oplever sådan noget, når man er ung. Jeg havde sådan et Playboy-blad med, som jeg havde købt i kiosken ved siden af, som jeg lå og læste på gulvet. Jeg lå faktisk og overvejede, hvad man kunne gøre ved dem. Om jeg kunne nå at få hans pistol ud af hænderne på ham, så jeg kunne få den og true den anden til at overgive sig, men det var fandeme godt, jeg ikke gjorde det.”

Du var slet ikke i chok?
”Nej, jeg har aldrig været nem at gøre bange. Det er ikke for at lyde macho, for jeg har alle mulige andre issues. Men jeg har aldrig været så let at skræmme.”

1992-1995
Christian Stadil havde netop overstået to år i Livgarden, hvor han var sergent og senere blev udtaget som nummer ét til løjtnant-skolen. Han takkede dog nej til at fortsætte for derimod at søge optagelse på Jura-studiet i København, hvor hans far selv havde studeret. ”Jeg troede, juraen var ligesom i L.A. Law (amerikansk tv-serie fra 1986-1994 red.), og det appellerede ret meget til mig,” udtaler han. I samme periode var han gået i gang med at udleje og administerere ejendomme i København. En forretning, der gik bedre og bedre og hurtigt skubbede jurastudierne længere og længere væk.  ”Den sad der bare ikke. Jeg var ikke passioneret. Jeg var der ikke til timerne. Heldigvis har jeg nogelunde god hukommelse, så jeg studerede kompendiet dagen før, og håbede på det bedste. Det er ikke noget, du får topkarakterer på, men det er nok til lige at overleve,” udtaler han. Efter tre år droppede han studiet definitivt. ”Det, der faktisk gjorde dødsstødet, var at vi begyndte at overveje det med at købe Hummel. Jeg tror aldrig, jeg meldte mig fra studiet. Jeg var der aldrig. Kun lige op til eksamener, hvor jeg affotograferede mig kompendierne oppe i hovedet og så lige overlevede. Jeg skulle nok have droppet fra lidt hurtigere, men jeg blev ved af stædighed,” siger han.

1999
Sammen med faderen starter Christian Stadil virksomheden Thornico, der samtidig opkøber sportsvirksomheden Hummel, der var gået teknisk konkurs fem år forinden. Planen med Thornico var egentlig ikke fastlagt, udover at det skulle være en virksomhed, der gjorde sig inden for en række brancher som bio-tech, ejendomme, sport, shipping og mode. ”Hummel manglede en gnist. Der var en regnskabsmæssigt underskud på 18 millioner i året, vi overtog, og man havde næsten ingen produkter i butikkerne udover landsholdstrøjen – resten var teamsports-tøj til hold, der røg ud gennem baglokalet,” fortæller han. Christian Stadil havde dog et mål: At vende virksomhedens minus til plus – et såkaldt turn-around – og skabe en modevirksomhed, der byggede på Hummels sportsværdier.

2001
No Doubt med Gwen Steffani i spidsen udgiver musikvideoen til singlen Hey Baby hvori flere af bandets medlemmer er iført Hummel-tøj. Den video bliver vist til MTV Music Award for alle mennesker i salen. ”For os, der kan huske, hvordan Hummel var, var det helt vildt at se, det der engang var et af Danmarks dårligst positionerede brands pludselig blive vist for Madonna, der sad der på første række, og gloede på tøjet i videoen … kæft, det var stort. Altså, sådan helt sindssygt. Det er virkelig noget, jeg kan huske.”

Har du noget at gøre med, at det sæt tøj er med i den musikvideo?
”Indirekte har jeg jo. Men det er en team-effort. Jeg har ikke gjort noget af det alene. Det her skete gennem vores daværende amerikanske agenter. De kendte en, der kendte en, som vi så sendte noget tøj. Dengang var jeg jo helt nede i mudderet, og havde styr på hvem vi skulle ringe til og alt sådan noget. Så kom der en liste over de bedst klædte i USA, og så havde de valgt Jennifer Lopez i et sæt Hummel – som et eksempel på hendes gode stil – fandeme også syret. Og så kom der bare flere og flere. Paris Hilton, der dengang var meget cool, sad til interviews på Waldorf Astoria-hotellet i vores track pants. Det var sjovt.”

2002
Den 10. marts pryder Hummels nye lookbook forsiden af Berlingske. Forinden har Christian Stadil og hans hold fundet opskriften på tidens mest omtalte produktbilleder; et hold modeller, spiritus, musik og 100 engangskameraer.  Det er det resultat, som Berlingskes livsstilsmagasin Fri sætter skarpt på tre år efter, Stadil har gjort Hummels nye, moderne identitet til sit projekt.  ”Efter en årrække hvor Hummeltøj var noget, jyderne havde med på campingferie, hænger det lille danske mærke for tiden på MTV-stjerner og andre kendisser. Hummel har taget kampen op med de store og er blevet kult,” skiver de under overskriften ‘Humlebi på retrokurs‘.

2008
En dag ud af det blå ringer telefonen. Klaus Eusebius Jakobsen, der er den nye rektor på Herlufsholm. Han vil høre, om Christian Stadil fra årgang ’90 har lyst til at holde en trolletale. Trolletalen er den årlige skoletale, hvor skolen inviterer en tidligere elev til at tale for skolens elever. Christian Stadil er den yngste taler nogensinde. ”Dagen inden sidder jeg til middag med rektor og taler med nogle af de tidligere talere. Nogle fortalte mig, de havde forberedt sig på deres taler i flere år. Og jeg sad der, og vidste ikke helt, hvad jeg skulle sige, når jeg næste morgen skulle tale for 700 elever, undervisere og tidligere elever,” siger han. Christian Stadil har holdt foredrag i hele verden. Nogle gange flere timer lange. Hans rekord er fireogenhalvtime. Uden pauser og uden manuskript. Med andre ord: Det at holde en tale er ikke et problem for Christian Stadil. Ikke desto mindre sad han og skrev sin tale til langt ud på natten. Klokken fire om natten rev han sin tale i stykker og fristilede sig gennem talen næste morgen. ”Alle de gamle, der havde holdt den tale, havde holdt den til de gamle herluvianere. Men jeg ville win the crowd, som i Gladiator, og tale til de nuværende elever. Så jeg talte til dem om den følelse, de får, når de står nede på det lokale diskotek  high performer og bliver ét med det, de laver. Så oplever de det, japanerne kalder for mugen. Det er, når objekt, subjekt og handling bliver ét. Så der fik jeg lige lov at krydse nogle spor tilbage til de dage, jeg gik på skolen. Og i dag sidder jeg i Herlufsholms advisory board,” fortæller han.

Men har du udviklet dig meget siden din tid på Herlufsholm?
”Dengang havde jeg altid en masse nye interesser. Til min 40-års fødselsdag sagde min onkel, at det altid var sjovt at holde jul med mig; den ene jul var jeg asket og spiste kun pulver til jul, og den anden jul var jeg bodybuilder, vejede 96 kilo og spiste hele anden og proteinpulver til. Og det var nok en meget god billedliggørelse på hvordan jeg altid været. Men jeg var nok mere indskrænket den gang, og så havde jeg én interesse, jeg gik vildt op i. I forhold til i dag, hvor jeg nok er blevet lidt mere nuanceret. Så nuancerne kommer for det meste med tiden. Med alderen bliver du enten sur og gammel som Lou Reed, eller nuanceret, mild og vis ligesom Leonard Cohen, som er min yndlings.”

2013
I dag er Christian Stadil hundrede procent ejer af Thornico Group, der udover Hummel også fører virksomhed inden for madvarer, teknologi, shipping og ejendomshandel. Derudover har han skrevet adskillige bøger om kreativitet, filosofi og karma. Selv er han ikke meget om at snakke penge, men ifølge Berlingske Nyhedsmagasins sidste opgørelse er familien Stadil placeret som landets 29. rigeste med en samlet formue på 2,5 milliarder. Den 9. april i år blev han far til sin nyfødte søn. I disse dage arbejder han på at lancere en ny gummisko i samarbejde med Roskilde Festival, mens hans nyeste forretningseventyr er tattoo-projektet Tattoodo sammen med tatovøren Ami James og fodboldspilleren Daniel Agger. I år fejrer Hummel sin 90-års fødselsdag som virksomhed.

Mere fra Profilen

LÆS MERE FRA + APROPOS MAGAZINE