mortenogmorten_banner

Du behøver hverken holde af vin eller politik for at hænge med Morten og Morten, men det hjælper

  • Ord: Sidsel Duch Langpap | Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Morten Helveg Petersen og Morten Messerschmidt har aldrig holdt mortensaften sammen, selvom navnet er blandt de få ting, de deler. Men på trods af dyb politisk uenighed er de kammerater, som kun få politikere er det. Apropos Magazines Sidsel har tilbragt en time i selskab med de to herrer til en snak om venskab, vin og vigtigheden af at være uenige.

I har skrevet en bog sammen og været på turné sammen, men ses I også privat eller er det rent proforma?

Helveg: Vi har i forbindelse med bogen set rigtig meget til hinanden, så skillelinjen mellem job og fritid bliver meget udflydende.

Messerschmidt: Det er ikke mere end en måneds tid siden, vi mødtes hos en fælles bekendt, hvor vi selvfølgelig diskuterede noget politik, men også drak noget rødvin og spiste noget Iberico-skinke. Sådan er det typisk, at det kammeratlige og det politiske smelter lidt sammen. Det er vigtig, at man i politik også har nogen, man kan have en eller anden form for tillid til, hvis man nu har brug for at drikke en øl uden konstant at veje sine ord og tænke taktisk. Der ser jeg Helveg som en, der godt kan slå det politiske fra og det personlige til, og omvendt.

Helveg: Det er svært for folk, som ikke har prøvet politik, eller som er i politik at forstå, der opstår en form for kollegialitet mellem os. Vi ved, hvordan det er at lave valgkamp, og hvad politik nu ellers byder på.

Messerschmidt: Faktisk kan det være meget skønt. Hos venner, der ikke arbejder i politik, skal man nemlig komme med en hel masse mellemregninger og forklaringer, før man egentlig kommer frem til at sige, hvad der nager en. Med folk i samme branche kan man gå lige til sagen.

Sidsel: Kan I huske første gang, I bemærkede hinanden?

Messerschmidt: Jeg kan huske første gang, jeg bemærkede Helveg i folketingssalen, og nu er det ikke for at nedgøre dine andre fantastiske præstationer, men det var faktisk netop på IT-dagsordenen,* som også senere blev det område, vi kunne samarbejde på. Jeg sad nede i salen, fordi der skulle være en EU-debat senere, og tænkte, nu går jeg ned for at høre, hvad der sker. Det kunne være, der var et slagsmål, man kunne kaste sig ind i. Så hørte jeg den debat og synes, at det Helveg sagde, gav mening. Så jeg opsøgte ham efterfølgende, og sådan kom vi langsomt ind på hinanden.

Helveg: Første gang jeg hørte om dig, Morten, var i forbindelse med et eller andet radioprogram. Et underholdningsprogram om musik på P3, og du sad og fablede om opera. Da tænkte jeg, ’nå, det var interessant’, det med operadelen. Det var anderledes.

Sidsel: Hvornår vidste I første gang, at I var mere end bare kolleger, men også en slags kammerater?

Messerschmidt: Kan man grine sammen, og kan man drikke et glas vin eller en øl sammen, og kan man stole på hinanden. Uanset om man så har fælles baggrund eller ej. Det er det, der er afgørende. I hvert fald det der med at grine sammen.

Helveg: Ja, dels det, og så fra min erindring om det beslutningsforslag. Det vi lavede sammen var en svær øvelse, fordi der op gennem 00’erne ikke blev vedtaget mange beslutningsforslag uden om regeringen. Det var sikkert det eneste forslag. Så det var virkelig en bedrift at holde sammen på det flertal uden om regeringen, og så skiftede regeringen i sidste øjeblik mening, for når man blev stemt ned, så ville man hellere gå med. At stå imod det. Det var en bedrift.

Sidsel: Som at gå i krig sammen?

Helveg: Ja, på den måde, at når man er i politik, skal der meget til for at holde fast i en sag. Det aftvinger respekt at føre sådan en kompleks sag igennem og stå imod presset.

Messerschmidt: Det var der, hvor jeg for første gang oplevede, at politik virkelig rykker noget. For vi havde stemt det ned flere gange før i salen, altså åbne IT-standarder. Vi skulle bare stemme det ned. Det gør man altid med oppositionens forslag. Sådan er det. Så hørte jeg den der debat. Jeg var ikke ordfører selv, men jeg prøvede at sætte mig ind i det. Men at få vendt sin folketingsgruppe om og forberede dem på, at nu kommer der virkelig rabalder. At stå det igennem, det var skide sjovt.

Helveg: De trykkede hårdt, gjorde de ikke?

Messerschmidt: Jo, jo, jo, det var Finansministeriet og Finansloven og alt muligt. Sådan er det. Man skal ikke stikke op for bollemælk.

Messerschmidt: Demokratiet er et styre for mennesker. Og dyr selvfølgelig. Men det er nu en gang menneskene, som har magten og kontrollerer Jorden. Og derfor er man nødt til at have den demokratiske debat, hvis man skal udvikle noget godt og ægte. Gud styrer kun himmeriget, så derfor er vi nødt til at bese os på det jordlige.

Sidsel: Hvad er det så for et kammeratskab, I har? Er det ligeværdigt?

Messerschmidt: Nej, det er det naturligvis ikke.

Sidsel: Helveg er jo lidt ældre end dig.

Messerschmidt: Jeg er altid blevet beskyldt for at være en gammel mand i en ung mands krop, så jeg synes ikke, at alder betyder noget.

Helveg: Ja, og omvendt i mit tilfælde. En ung mand i en gammel mands krop.

Messerschmidt: Jeg har aldrig synes, at alder betød det store. Det er kemien, og at man kan grine sammen. Det er vigtigt, at man kan løsrive sig fra, hvad andre nu tænker, selvom der er politisk uenighed. Det er ikke sådan, at Helveg og jeg sidder og overtaler hinanden til, hvad vi skal mene politisk. Det ville være spild af tid. Vi er jo professionelt uenige om stort set alt. Og sådan er det.

Sidsel: Hvad beundrer du mest ved Morten?

Helveg: Hans tøjstil. Men udover tøjstilen, har Morten et meget stort retorisk talent, som også løber af med ham, som du nok kan høre. Men han er på mange måder frygtløs, idet han kaster sig ud i de mest absurde holdninger, og står ved dem.

Messerschmidt: Politik er i dag meget overfladisk, og det er meget nemt at leve et politisk liv på at være god eller at ville noget kommunikativt nemt. Den type mennesker, jeg har respekt for, det er folk, der godt kan lave noget helt vildt teknisk og detaljeret, som ikke nødvendigvis kan sælges til forsiderne på aviserne. Det er der, hvor jeg ser Helveg som en dedikeret politiker. En person, der synes, at sagerne er vigtigere, end om man nu bruger tid på noget, som ender i bladene. Sådan noget som IT eller EU. Det er ikke videre sexet at vælge sin tilbagekomst i politik som EU-politiker.

Sidsel: Det er meget de politiske sider I fremhæver, hvad beundrer I ved hinanden personligt?

Messerschmidt: Noget jeg sætter stor pris på ved Helveg er, og som i øvrigt er et grundvilkår, for at man overhovedet kan være venner, at man kan være fortrolig med ham. Hvis jeg fortæller Helveg noget, fordi jeg har lyst, eller fordi jeg vil høre hans vurdering, så ved jeg, at det ikke er noget, der pludselig er almindelig daglig tale i det Radikale Venstre.

Sidsel: At man kan holde på en hemmelighed?

Messerschmidt: Ja, det er fuldstændig afgørende.

Helveg: Jeg synes også, at Morten er en sjov person. Prøv at se det tøj, han har på. Altså han er jo en karakter. (Messerschmidt er troppet op iført et par skræddersyet røde og blå skotskternede bukser, red.).

Messerschmidt: Jeg har selv valgt stoffet.

Helveg: Det er jo sjovt.

Messerschmidt: Bogen hedder jo Det er (ikke) sort/hvidt, så kan man da ikke tage noget mere oplagt på end skotsktern.

Sidsel: Hvad ved vi ikke om Morten?

Messerschmidt: Jeg kan måske godt fortælle en lille hemmelighed. Morten er meget radikal og optaget af det moderne. Det internationale. Men jeg har en fornemmelse af, at han faktisk også godt kan lide gamle danske viser og Bakkens Hvile. Det er ikke for at gøre dig til en gammel Morten Korch-type, men du har begge facetter. Du kan sagtens sidde med til Bakkens Hvile med et krus øl og synge med på Glemmer du ej.

Helveg: Og Morten er en stor vinkender ud i franske vine, så det europæiske spiller ind i Mortens liv og hverdag i et omfang, som folk måske ikke helt tror.

Messerschmidt: Ja, jeg er meget folkelig, hvad vin angår.


Sidsel: Du er ikke til dansk vin?

Messerschmidt: Njaah, nu skal jeg passe på. Der er meget vin, jeg ikke har smagt. Men det er meget sjældent, at jeg har smagt en vin, jeg gad at drikke mere af, hvis den ikke var fransk.

Helveg: Er det i øvrigt ikke sandt, at de danske vine efterhånden er blevet ret gode?

Messerschmidt: Jeg har endnu ikke smagt dem.

Helveg: Heller ikke mig, men jeg har hørt det.

Messerschmidt: Altså vinstokke, der er under 25 år, er ikke særligt interessante. Og det danske terroir er meget muldjord. Det er ikke oplagt for vinstokke, og når det så også er meget koldt, så kan jeg ikke forestille mig, at det er noget, jeg gider udsætte min gane for.

Sidsel: Jeg har hørt, at det skulle være populært med organiske eller naturlige vine?

Messerschmidt: Der synes jeg, at gastronomi bliver til ideologi. Det interesserer mig ikke. Nej, giv mig en Puligny-Montrachet fra 1995.

Helveg: Det lyder godt.

Sidsel: Hvad er det mest irriterende ved Morten?

Messerschmidt: At jeg har ret.

Helveg: Nej, det er, at han hele tiden remser alle mulige domme op.

Messerschmidt: Det mest irriterende ved Helveg er, at han ikke læser dem.

Helveg: Ha ha, den var god.

Messerschmidt: Jeg har lige før jul skrevet en bog om EU-domstolen, som indeholder referencer af et par hundrede EU-domme. Det er jo et kæmpe demokratisk problem, at EU blander sig i dansk politik, synes jeg. Den har jeg selvfølgelig sendt til Helveg, som stadig har den liggende på sit natbord.

Helveg: Folk, der ikke har selvironi eller distance til sig selv kan godt gå hen og blive sådan lidt pompøse. Det er sgu vigtigt, at vi kan tage strøm på hinanden.

Sidsel: Hvor langt er du kommet?

Helveg: Ahh, hvis jeg har søvnproblemer, så kan jeg lige vende et par sider i den.

Sidsel: Har du så også Mortens jule-cd, Jul i Europa, liggende på natbordet?

Helveg: Jeg fik et meget, meget ømt julekort fra Morten, inklusiv noget lyd i.

Messerschmidt: Ja, det var derfra. Vi ønskede jo hele Europa glædelig jul.

Sidsel: Hvad taler I om, når I ikke taler om politik?

Helveg: Vin, mad…

Messerschmidt: …livet.

Helveg: Det kan også være små ting.

Messerschmidt: Det man skal forstå er, at det at være politiker, det er ikke som mange andre jobs, hvor man kommer hjem efter arbejde og lægger arbejdet fra sig. Politik gennemsyrer hele ens tilværelse. Det er nok også derfor, vi kommer godt ud af det med hinanden, selvom vi kommer fra forskellige partier. Politikere kender hinandens præmisser og arbejdets vilkår. Vi kan tale mere åbent og frit med nogle gensidige forudsætninger, som man ikke kan med venner, der ikke er i politik.

Helveg: Jeg synes, det vigtige i den relation er humor. At man kan have en distance til sig selv og kan grine af sig selv. Der er mange i politik, som kan have svært ved at grine af sig selv, og det er bare sindssygt vigtigt.

Sidsel: Hvorfor?

Helveg: Ellers bliver det bare så hurtigt højtideligt. Folk, der ikke har selvironi eller distance til sig selv kan godt gå hen og blive sådan lidt pompøse. Det er sgu vigtigt, at vi kan tage strøm på hinanden.

Messerschmidt: Det gør også, at debatterne bliver mere levende. Det er med til at humanisere det politiske. Altså hvis man lyder som en talende telefonbog, så kan folk da ikke engagere sig i demokratiet. Man er nød til at vise, at man er et menneske.

Sidsel: Når I nu ikke er enige politisk, hvad er I så enige om?

Helveg: God vin.

Messerschmidt: Faktisk var Helveg virkelig en hædersmand, da vi var på Bornholm. Jeg kan ikke huske anledningen, men det var til Folkemødet, hvor han fik kørt en Bourgogne-flaske ind fra Rønne til Allinge. Det var jeg meget rørt over. Det har ikke været billigt.

Helveg: Han var ved at gå ud af sit gode skind over, at der ikke var noget fransk rødvin.

Messerschmidt: Se, det er en ægte kammerat.

Sidsel: Hvem fik den geniale idé, at I skulle tage på tur sammen og lave den bog sammen?

Messerschmidt: Da jeg fandt ud af, at Helveg skulle være kandidat, var jeg slet ikke i tvivl om, at det var det rigtige. Der er den kemi, der er nødvendig for at køre en valgkamp og lave mange møder sammen, hvor vi kommer til at sige det samme igen og igen.

Helveg: Ja, du gør i hvert fald.

Messerschmidt: Ja, men sådan er det. Jeg mener faktisk det samme om morgenen og om aftenen. Jeg er jo ikke radikal, vel?

Helveg: Oprindeligt tror jeg, at idéen udviklede sig omkring sommertid sidste år.

Messerschmidt: Hvornår blev det annonceret, at du var spidskandidat?

Helveg: Det var i april.

Messerschmidt: Og vi var først klar ved Folkemødet i juni, så jeg tror, det har været omkring Folkemødet.

Helveg: Det har det også, for vi havde gang i kalenderen for at finde ud af, hvordan vi kunne gøre det praktisk.

Messerschmidt: Det udviklede sig måske over den der flaske Bourgogne, og så fik vi den idé, at det kunne være sjovt at skrive en debatbog. En samtalebog i øjenhøjde. Det skulle ikke være en bog med diskussioner om subsidiaritet og passerelle, som EU tit kan udvikle sig til. Men en debat, hvor man prøver at gøre det klart, at det er ikke mere kompliceret end almindelig Christiansborg-politik. Det synes jeg faktisk, er lykkedes meget godt.

Helveg: Ja, i al beskedenhed.

Messerschmidt: Jeg synes faktisk, at det er et af de eneste EU-litterære værker, som kommer læseren i møde, som ikke taler ned til læseren, og som gør, at det er tilgængeligt for folk, som er relativt forudsætningsløse, men som bare gerne vil have en guide forud for Europa-Parlamentsvalget. Her har du to fuldstændig modsatrettede linjer, og så kan du danne dig en holdning. Er du til den ene eller den anden side af EU-spektret. Hvis du kun skal læse én bog om EU i dit liv, så læs den her.

Sidsel: Det lyder sjovt nok lidt sort/hvidt, selvom bogen hedderDet er (ikke) sort/hvidt?

Messerschmidt: Nej, for vi forsøger sådan set at komme hinanden i møde på nogle punkter. Det er ikke en skyttegravskrig, hvor vi er fastlåste i hver vores lille bunker.

Helveg: Men jeg tror ikke, at der er nogen af os, der kommer til at leve af honorarerne og royalties alene. Det er ikke en bog, der kommer til at sælge 200.000 eksemplarer.

Messerschmidt: Måske to’eren. Problemet er, at vi skulle have kaldt os hemmelige. Den hemmelige DF’er og den hemmelige Radikale, så havde bogen solgt stort.

Sidsel: Ja, ved I hvor meget Den Hemmelige Socialdemokrathar solgt?

Messerschmidt: Er det ikke omkring de 160.000. Jeg har hørt, at han eller hun har fået sig det dobbelte honorar af, hvad man normalt får, så det er noget, der skæpper i den slukne kasse.

Sidsel: Man kunne næsten foranlediges til tro, at politikere bevidst søger uenigheden eller konflikten i tilværelsen, lidt som os journalister. Foretrækker I ligefrem uenighed?

Helveg: Vi er jo mennesker, der har holdninger. Det er grunden til, vi går ind i politik. Det er klart, det er et grundvilkår at have uenigheden.

Messerschmidt: Jeg lever og ånder for diskussionen. Jeg synes, det er det fedeste i verden at have en debat på en højt sagligt, men også intenst niveau, hvor man kan forsøge at teste sine egne argumenter. Hvor man kan prøve modstanderen af. Hvor man netop kan gå fagligt hårdt til hinanden. Hvor man kender hinanden, så der ikke er nogen, der bliver sure eller føler sig stødt på manchetterne.

Helveg: Jeg er selv meget optaget af maskinrumstilgangen. Jeg kan godt lide at nørde ned i nogle detaljer og se, hvad man kan gennemføre. Men uenighed er et udgangspunkt, og vil altid være det i politik. Politik er en kamp på holdninger. Det er et grundvilkår, at når du bevæger dig ind i den verden, så er du per definition uenig med, i mit partis tilfælde mindst 90 procent af befolkningen, i det øjeblik du åbner munden.

Sidsel: Uenigheden er udgangspunktet for både bog og turné. Hvad kan uenigheden, når man skal redegøre for noget så kompliceret som EU?

Messerschmidt: Vi tør jo være uenige. Når vi har en diskussion, så anerkender vi, at man nogle gange kommer til et punkt, hvor der ikke er andet end uenigheden tilbage. Alle hjørner er vendt. Alle synspunkter er helt klare. Det er også det, der gør, vil jeg tillade mig at sige, at Helveg og jeg er det største bidrag til den her kampagne. Det er befriende at have en modpol, som gør en dyd ud af at sige, hvad han mener og tænker.

Helveg: Der synes jeg, at bogen er god på den måde, at vi har forsøgt at indkredse, hvad det er, der er kimen til uenigheden. Det er grundlæggende forskellige syn på demokrati. Jeg synes, det har været enormt skægt at skære ind til benet her. Ellers ender det i de forudsigelige formater, hvor vi river hovedet af hinanden på et minut og 20 sekunder i et indslag i en tv-avis. Det er derfor, der er så mange spørgsmål i bogen. Jeg stiller de spørgsmål til Morten, for at forstå, hvorfor han har de håbløse holdninger, som han har.

Sidsel: Ville verden ikke være et bedre sted, hvis alle var enige?

Messerschmidt: Hele idéen med et demokrati er besindelsen på, at vi er fejlbarlige mennesker, og at ingen af os har set lyset endnu. Vi drømmer ikke om, at bare vi fik 90 mandater eller fuld magt i EU, så ville paradis på jord opstå. Sandheden ligger i debatten, diskussionen og i den dynamik, der ligger i at tale sammen.

Helveg: Vi forsøger også at anskueliggøre, hvordan EU-politik ikke længere blot er udenrigspolitik, men en del af den nationale diskussion, simpelthen fordi vi har forskellige grundholdninger. Så det her er ikke en øvelse, der går ud på, at man skal være enige for enhver pris. Det bliver vi aldrig. Det kan ikke lade sig gøre.

Messerschmidt: Det ville også være kedeligt. De lande, hvor det politiske styre, demokratisk eller ikke-demokratisk, er præget af fuldstændighed enighed. Det er de lande, der udvikler sig mindst, hvor lovene er styret af meget forudsigelighed og tit bliver meget gammeldags og forkrampede. Hvorimod de lande, hvor der er mange partier, der skal danne regering og finde kompromisser, det er der, dynamikken er størst og tilpasningsevnen bedst.

Helveg: Der er en pointe i, at selvom vi er så uenige, så kan vi sætte os ned og lave en bog som den her. Det er en vigtig del af den politiske kultur. Ikke fordi det skal føre til enighed. Men alene det, at du har dialogen eller samtalen. Der er steder i verden, hvor det er utænkeligt.

Messerschmidt: Ja, jeg så en video fra Thailand, hvor de kastede rundt med møblerne. Det ville aldrig ske i Danmark. Jeg synes, at uenighed er noget frugtbart, fordi det er det, der gør, at man bliver presset til at skærpe sine egne synspunkter, og lytte til om der er områder, hvor man har taget fejl og bliver nød til at nuancere eller justere sig. Sådan er det at være menneske. Og demokratiet er et styre for mennesker. Og dyr selvfølgelig. Men det er nu en gang menneskene, som har magten og kontrollerer Jorden. Og derfor er man nødt til at have den demokratiske debat, hvis man skal udvikle noget godt og ægte. Gud styrer kun himmeriget, så derfor er vi nødt til at bese os på det jordlige.

Sidsel: Kan uenighed også være en frugtbar ting i venskabet eller parforholdet?

Helveg: Det kan det da. Men igen med den forudsætning, at Morten og jeg ved, at vi ikke formår at overbevise hinanden, når vi går herfra. Der er ingen af os, der gider at sidde og høre på hinanden dosere hele tiden. Så ja, på en eller anden måde, så er uenigheden også et grundvilkår i vores kammeratskab.

Messerschmidt: Det er interessant, at vi har formået at sætte den uenighed til side og mødes et sted, hvor vi kunne blive enige, der hvor vi har samarbejdet politisk. Det kræver enten en meget høj grad af professionalisme eller en form for kammeratskab. En menneskelig forståelse for hinanden. Det kan godt være, at vi er uenige i 95 procent af det politiske, men at sætte det til side og sige okay, her er faktisk fem procent, hvor vi kan blive enige. Sådan er politik.

Helveg: Vi er også politikere begge to, og det former også relationen. At vi kommer med politikken til festen. Men det fører også til den konflikt, eller uenighed som beskrevet, så det bliver en naturlig del af relationen.

Messerschmidt: Jeg synes, at jeg er meget mere medgørlig, når det kommer til privatlivet. Der søger jeg ikke nogen konflikter. Det er nærmest efter den gamle devise: Paragraf 1: Dot har ret. Paragraf 2: Hvis Dot ikke har ret, så træder paragraf 1 i kraft. Sådan ser jeg det selv. Det kan godt være, hun ser lidt anderledes på det. Der er jeg måske en lille smule konfliktsky eller afslappet. Der handler det ikke om sandhed. Der gælder det kun os selv, mens det i politik handler om hele verden.

Messerschmidt: Det er vigtig, at man i politik også har nogen, man kan have en eller anden form for tillid til, hvis man nu har brug for at drikke en øl uden konstant at veje sine ord og tænke taktisk. Der ser jeg Helveg som en, der godt kan slå det politiske fra og det personlige til, og omvendt.

Har I nogensinde overvejet at holde mortensaften sammen, og hvem skulle i så fald være den tredje Morten?

Messerschmidt: Det kunne så være Morten Østergaard eller Morten Løkkegaard, ha ha. Nej, vi har aldrig holdt mortensaften sammen. Men det kunne vi da godt. Kan du lide and?

Helveg: Ja for pokker. Men det er gås, ikk’?

Messerschmidt: Er det gås?

Sidsel: Det er and, hvor jeg kommer fra.

Messerschmidt: Også der, hvor jeg kommer fra.

Helveg: Men det er det med Morten Bisp. Han skjuler sig ved nogle gæs. Så strengt taget skal det være gås. Fred være med det. Fjerkræ er fjerkræ. Og and smager godt.

Messerschmidt: Har du nogensinde fået canard á la presse, hvor man laver saucen med skroget. Så kommer de sidste safter ud.

Helveg: Nej.

Messerschmidt: De havde det nede på d’Angleterre indtil ombygningen. Det vil jeg gerne have med, for jeg er meget skuffet over, at de har taget det af kortet. Så skal det være med en eller anden rød Bordeaux, en Saint-Julien eller noget.

Sidsel: Laver du meget mad?

Messerschmidt: Jeg elsker at lave mad. Jeg tror, uden at fornærme nogen, at det kan tælles på to hænder, hvor mange gange Dot har lavet mad. Når jeg er hjemme altså. Det er mit lille refugium, så jeg vil meget gerne byde på and, hvis du har lyst? I går lavede jeg rejer, som jeg havde lavet i en hvidløgsmarinade, og så fik vi stegt kyllingelever. Det var vældig godt.

Helveg: Jeg intervalstegte en culotte i går. Det var altså virkelig godt. Ti minutter ind, ti minutter ud.

Messerschmidt: Hvor lang tid tog det?

Helveg: Jeg tror, det tog halvanden time.

Messerschmidt: Det er sådan noget, man gør om søndagen, ikk’?

Helveg: Præcis. Man skal have noget tid til det. Jeg var sgu meget tilfreds med den.

Sidsel: Jeg har ikke mere på mit papir. Er der noget, der bare skal med?

Messerschmidt: Nej, jeg synes sådan set, vi har været meget godt rundt.

Sidsel: Ja, det kan du sige.


*Åbne IT-standarder betyder, at data kan udveksles mellem IT-systemer. Modsat lukkede systemer, der kun kan tale med egne produkter. Den 2. juni 2006 vedtog Folketinget enstemmigt lovforslaget om anvendelse åbne IT-standarder i det offentlige pr. 1. januar 2008. Regeringspartierne Venstre og Konservative var imod forslaget til sidste øjeblik.