concussion-will-smith-trailer

Will Smith er nok ikke ligefrem NFL’s yndlingsperson efter den her film

Jo, man kan rent faktisk godt gå amok på en væg med et bræt og stadig virke som en helt igennem flink fyr. Det kan Will Smith i hvert fald.

I den nye trailer til Concussion får vi Will Smith iført kittel og med våde øjne som eviggod protagonist/neuropatolog (så længe, du forstår, at det er en slags læge, er du good to go). Han lægger sig ud med sportsgiganten NFL, fordi han opdager, at det der med at smadre hovederne sammen faktisk ikke er nogen rigtigt god idé. Heller ikke selvom, det foregår på banen og bare er for sjov.

Indrømmet: Jeg er generelt begrænset begejstret for Will Smith. Hans film er ligesom ikke rigtigt min thang, og de fleste har jeg set med blikket indstillet på uendeligt og tankerne på sådan-cirka-alt-andet-end-filmen. Ja, det gælder også The Pursuit of Happyness, som han ellers blev nomineret til en Oscar for i 2007, og som du sikkert elsker, fordi den lærte dig meget om livet.

Men i anledning af den her trailer, så tillad mig at sige, at han gør det godt. For selvom Will Smith igen igen spiller den der manden-mod-verden-agtige-underdog-og-heltetype, gør han det nu med en så overbevisende afrikansk accent, at alene den giver dig lyst til at se traileren igen. Alec Baldwin, Luke WilsonStephen Moyer, David Morse og Gugu Mbatha-Raw er også med. De gør det sikkert også rigtigt godt.

Filmen er forresten baseret på en sand historie. Den kan du læse her, hvis du har meget god tid og ikke har noget imod spoilers. Ellers kan du også bare se traileren. Det synes jeg under alle omstændigheder, du skal gøre. Her forstår vi i hvert fald, at Will Smith er god, mens alle i NFL er onde, fordi de jo er nogle gamle, tørre typer i jakkesæt.

Mere fra Kultur

LÆS MERE FRA + APROPOS MAGAZINE