tanika-officer-video

Tanika sidder lige alene i en biografsal og skælder politiet ud med sin bløde vokal

Tanika er ikke bange for at sige ‘fuck’ til verden. Det gjorde hun med singlen FUCKBOY, hvor hun render rundt i Brixton. På sin seneste single er hun også vred. Denne gang på politiet.

Det var snerten af en charmerende britisk accent, der først fangede mig ved singlen Officer. Herefter videoen. Og så teksten. Tanika er born and raised i Brixton i det sydlige London. Så det er altså ikke en eller anden prætentiøs ghetto-girl, der synger om politivold. Som hun selv siger i et interview med the FADER, er det ikke kun USA, der har problemer med det: ”London’s been experiencing some shit too. It’s real.”

Hun udgav i 2013 sin første ep, Thoughts of Love. I starten af 2015 kom nummeret Out Ere featuring Stormzy. Og efter, at hun brød med Virgin Records (hun slår mig heller ikke som den mest føjelige type), gav hun industrien fingeren. Nu er ep’en I Am Tanika på vej. Den udgiver hun på den gode, gamle måde. Uden indblanding fra branchen. Selvfølgelig.

Videoen er ret simpel. Her får du Tanika, en tom biografsal og klip fra optøjer. Og det er nok. ”Can I walk on the streets, without you judging me, you’re supposed to please, protect me,” synger hun, mens hun sidder alene i biografmørket. Hun pakker sine pointer til politiet ind i en sukkerblød vokal og lader videoklippene tale for sig selv.

Kategori:
Musik
TAGS:
,

Mere fra Kultur

LÆS MERE FRA + APROPOS MAGAZINE