godzilla2014

Nej, det er ikke et jordskælv eller en naturkatastrofe, men selvfølgelig Godzilla, der smadrer jorden i den nye Godzilla-trailer

I 1954 brølede Godzilla sig ind i alle monsterfilm-fans’ hjerter i den japanske genreklassiker af samme navn. I 1998 fejlede Roland Emmerich med sit Hollywood-remake. Men nu ser det ud til, at 2014 bliver året, hvor den radioaktive kæmpeøgle fra havets dyb endelig kan genopstå på værdigste vis og give verden en lærestreg i ikke at fucke med moder jord. Den første rigtige trailer til Gareth Edwards’ reboot lover i hvert fald rigtig, rigtig godt. Det kan du kun give mig ret i, når du har set den nederst på siden her.

For det første er det værd at bemærke, at Edwards letter behørigt på hatten til den originale, japanske film: “In 1954 we awakened something”, hører du en voice over fortælle. Ja, 1954, som i året, hvor Godzilla havde premiere. Derudover mestrer denne trailer også den svære kunst ikke at spoile unødigt. Du får masser af stemning og billeder af monstrets ødelæggelse af New York, og så storrunger mol-tonerne ildevarslende på soundtracket.

Det er alt sammen lige præcis nok til, at du med sikkerhed indløser billet til sommerens absolut tungeste og bedste bud på en blockbuster. Og så har jeg ikke engang listet det imponerende hold af skuespillere endnu. Det er dem her: Elizabeth Olsen, Bryan Cranston, Juliette Binoche, Sally Hawkins, Ken Watanabe, Aaron Taylor-Johnson og David Strathairn. På papiret burde ingen af disse egentlig optræde på rollelisten til en monsterfilm, men det gør de nu og det er vi rigtig glade for.

– 15. maj er datoen, hvor Godzilla udraderer alle konkurrenter ved billetlugen.

Mere fra Kultur

LÆS MERE FRA + APROPOS MAGAZINE