white 01
white 02
white 03
white 04
white 05
white 06
white 07
white 08
white 09
white 10
white 11
white 12
white 13
white 14
white 15
white 16
white 17
white 18
white 19
white 20
white 21
white 22

Legendarisk producer deler sit private fotoalbum, der minder dig om, at Kate Moss også går på toilet

Det er måske lidt svært at forestille sig, at Jude Law en sjælden gang spilder sin kaffe, at Michael Douglas også skal opdatere Java eller at Johnny Depp nogensinde har scoret grimme damer. Men det bliver på en eller anden måde lettere, efter du har bladret igennem den legendariske filmproducer og playboy, Michael Whites private fotoalbum.

Det har han åbnet for verden og byder blandt andet på sjældenheder, som en sofaslyngende Nicole Kidman, en faderlig Mick Jagger og en lidt usikker Kate Moss. Der er intet egentlig glamourøst over de private billeder – altså udover lidt champagne og et par værelser med lidt for meget stuk. Tværtimod har billederne et universelt, nærmest anonymt udtryk, som var de taget ud af hvilket som helst fotoalbum.

Og så igen. For gnubber du til daglig skuldre med nogle af verdens største stjerner, så bliver det trivielle hurtigt usædvanligt, og det upolerede bliver eftertragtet. Billederne bliver enestående i kraft af deres anonymitet – modsætningen til de knapt så anonyme personligheder. En cigar er bare lidt mere interessant i munden på Leonardo DiCaprio, og en cigaret mere interessant i hånden på Naomi Campbell.

Ud over sine filmproduktioner, er Michael White blandt andet kendt som manden bag Kate Moss og udtrykket the swinging sixties. For øjeblikket går han under tilnavnet The Last Impresario, som også er titlen på den film, der havde premiere om ham sidste år. Heri giver Kate Moss et af sine yderst sjældne interviews, og så er man altså noget ved musikken, som nogle ville udtrykke det.

Mere fra Kultur

LÆS MERE FRA + APROPOS MAGAZINE