LauraWelsh

Laura Welsh har udgivet en ny single, og du skal lytte til den selvom du er træt af britisk soulpop

Hvis du på et eller andet tidspunkt har haft din radio indstillet på noget, der bare minder om P3, så har du helt sikkert hørt en sang med enten Adele, Emeli Sandé eller Amy Winehouse. Og det er ligegyldigt hvor flygtigt og kortvarigt din radio var indstillet på den givne kanal.

Så det er også forståeligt, hvis din første reaktion på et nyt nummer af en up-and-coming sangerinde fra England, der synger personlige sange på sådan lidt en soul/pop-agtig måde, er noget i retningen af ”Åh. Virkelig? Har vi ikke fået nok af det?” Men hvis du har det sådan – og tro mig, vi forstår dig, hvis det er tilfældet – så hold lige på dine heste. For den nye single fra Laura Welsh, der bærer titlen Undiscovered, er faktisk ret okay.

Sangen hænger ved uden at være irriterende poppet, og hun har virkelig en behagelig stemme med en dejlig varme i. Bevares, teksten er ikke den dybeste i verden, men dybe tekster er efterhånden en undtagelse og ikke en regel, og det skal hun ikke hænges op på. Én ting skal nogen dog hænges op på, og det er trommemaskinen i begyndelsen af nummeret. Hvad den laver der, overgår min forstand. Jeg forestiller mig, at det er et ”more cowbell”-syndrom, vi har med at gøre, men jeg ved det ikke. Så spring de første fire sekunder over og nyd en dejlig sang.

Kategori:
Musik
TAGS:
, ,

Mere fra Kultur

LÆS MERE FRA + APROPOS MAGAZINE