1
2
3
4
5
6
7
8
9

Kom med bag scenetæppet til tredje sæson af HBO-serien Girls, fordi du ikke kan lade være

Der er ikke specielt mange grunde til at elske januar. Men for os, der er afhængige af serier, er det en måned fuld af højdepunkter. Natten til mandag var blot et af dem. Jeg taler naturligvis om sæsonpremieren på tredje sæson af Girls. I den forbindelse har W Magazine lagt denne billedserie fra sæsonoptagelserne ud på deres hjemmeside. Men hvad er i grunden forklaringen på vores fascination af, hvad der sker bag scenetæppet?

Måske handler det om den surrealistiske situation, der opstår, når man afslører virkeligheden bag scenetæppet efter, at man først har accepteret præmissen for fiktionen. For at få det fulde udbytte af film og tv må det være nødvendigt med en fantasifuld og fuldstændig naiv tilgang til mediet. Man skal ganske enkelt bilde sig selv ind, at det man ser er virkeligt. Ellers giver det slet ingen mening at følge med på skærmen i første omgang. For at nyde at se nogen lade som om, skal man selv lade som om.

Når vi i korte øjeblikke bilder os selv ind, at skærmen er et vindue til virkeligheden, så må det et eller andet sted altid komme bag på os, at der faktisk findes en virkelig verden uden for skærmen. En verden, hvor Bruce Willis ikke altid har det sidste ord, hvor Scarlett Johansson har noget siddende mellem tænderne, eller hvor Lena Durham ikke altid siger noget sjovt. Ja, det er svært at forestille sig.

På den anden side, måske skyldes fascinationen blot vores umættelige besættelse af Lena Dunham. Hvis du er en af dem, der følger seriens skaber på Instagram, Tumblr, Twitter og what not, så ved du, at hun er mindst lige så sjov i virkeligheden som i serien.

Mere fra Kultur

LÆS MERE FRA + APROPOS MAGAZINE