eddie_banner_ny
img-eddie-redmayne-3_192651992505
img-eddie-redmayne-5_192724511124
img-eddie-redmayne-6_192748198555
img-eddie-redmayne-7_192819766182
img-eddie-redmayne-8_19284234899
img-eddie-redmayne-9_192908402882
img-eddie-redmayne-10_192935211505
img-eddie-redmayne-11_193137258944
img-eddie-redmayne-13_193331948239
img-eddie-redmayne-14_193414907265
img-eddie-redmayne-15_193447998329
img-eddie-redmayne-2_19262696428
img-eddie-redmayne-1_191615702073

Jennifer Lawrence interviewer Eddie Redmayne for at få flere til at læse interviewet

Nogle gange, når jeg læser et interview med en kendt (lad os sige en skuespiller), kan jeg efter et par linjer godt sidde med følelsen af, at det ikke er et interview, jeg er ved at læse, men derimod bare et stykke kedeligt PR. Og ja, alle interviews med skuespillere er PR et eller andet sted. Nogle er altså bare bedre til at skjule det end andre.

Det er her, Interview Magazine kommer ind i billedet. De har nemlig ladet Jennifer Lawrence interviewe Eddie Redmayne. Fordi han er aktuel i en ny film. Jennifer Lawrence er vist nok også med i noget. For hvem kan få folk til at læse et interview med ham, der spiller hovedrollen i en film om en forelsket fysiker? Det kan J-Law.

Det er dog ikke kun promovering af film, der er tale om i den her helt naturlige samtale mellem to skuespillere, som er blevet bedt om at tale i telefon med hinanden af deres PR-folk. De her to skuespillere har nemlig også et image at pleje. Vidste du måske, at Jennifer bare er totalt almindelig, elsker reality-tv og ikke kan få nok af mad? Og vidste du måske, at Eddie ikke kun er flot fyr, der er god til at synge Les Misérables?

Ja, kendte mennesker er bare totalt ligesom os. Det vil deres PR-crews i hvert fald gerne lige minde os om. Redmayne får blandt andet også lov til at vise, at han ikke bare er en pretty boy. Det prøver han i hvert fald virkelig hårdt på i fotoserien, der er lavet til interviewet. Her har han taget en masse tøj på, der skal få dig til at tænke på noget med bad boy. Du ved, læder, kæder, cigaretter og alt for mange leopardprikker. Åbenbart.

Nåh ja, Eddie fortæller for resten også, at han har kastet op til en prisuddeling, fordi han havde spist dårlig laks. Ja, måske er kendte virkelig bare ligesom dig og mig.

Mere fra Kultur

LÆS MERE FRA + APROPOS MAGAZINE