House of Creatives

Hvis du kan lide Prince og Blondie, er Marial Maher en af de sangerinder, du bør holde øje med i 2014

Det kommer oprigtig bag på mig, at Marial Maher alias Seasick Mama ikke er blevet samlet op af flere medier. Det handler ikke kun om, at hun er model, og har en rockede-lækkerheds-ting kørende. Eller at hun kommer fra New York. Hun har åbenlyst talent og vanvittig god smag set i betragtningen af de mange (og jeg mener virkelige mange) kunstnere, hun læner sig op af. Singlen Tees & Jeans er for eksempel fuld af overvældende referencer. Det begynder med en Like A Virgin-vibe, hvorefter et guitarriff a la Prince sender singlen i en mere uptempo retning.

Det overlappes kort af en synthsekvens, der kunne være fra et Blondie-hit, mens omkvædet mere nutidigt lægger sig op af Yeah Yeah Yeahs lyd. Vi svælger med andre ord i referencer og hopper voldsomt rundt i musikhistorien. Men hvis man nu slukker referencemaskinen for et øjeblik og ignorerer den der rapsekvens man ved en fejl har lagt ind, så er Tees & Jeans både flatterende og fuld af gode eksperimenter. Og det er ikke engang det bedste nummer, hun har lavet.

Alsidigheden og genrefussionen er symptomer, der går igen på ep’en Tip Top Shape, som tager dig gennem punk, funk, indiepop, artpop og endda afrikansk percussion. Det kan måske forklare en smule, at David Sitek har produceret pladen. Kender du bare lidt til hans arbejde i New York-bandet TV on the Radio, så ved du, at man også her har en forkærlighed for genrefussioner. Er du frisk på mere Seasick Mama skal du derfor ikke forvente noget, der ligner Tees & Jeans. Men du burde alligevel hører den lettere episke Man Overboard, som er blevet flot filmatiseret. Alene den musikvideo er grund nok til at interessere sig for Seasick Mama i 2014.

Mere fra Kultur

LÆS MERE FRA + APROPOS MAGAZINE