bieber

Her er den nye, dansable Justin Bieber-single, som gør det sværere at hade Justin Bieber

Som del af en markedsføringsstrategi har Justin Bieber lanceret konceptet #MusicMondays, hvor han hver mandag udgiver en ny single. Det er endnu uvist, om de udkommer på ét samlet album på et tidspunkt. Til gengæld er det sikkert, at sangene er en del af promoveringsplanen for den nye Bieber-film Believe, der får premiere i USA den 25. december.

Believe er en musikdokumentar om popfænomenet. Nummer to af slagsen for det ikke skal være løgn. Den første, Justin Bieber: Never Say Never, skabte massehysteri for tre år siden. Og nu er verden så tilsyneladende klar til en ny dokumentarfilm om Justin Bieber. Den er instrueret af Jon M. Chu, som du formodentlig kun kender, hvis du så den første Bieberfilm. Så nej.

Seneste skud på #MusicMondays er nummeret Roller Coaster, der er den ottende sang ud af ti annoncerede. Helt forudindtaget er jeg en af dem, der har Bieber på listen over popartister, som jeg godt kan lide, men som jeg ikke vil vedkendes, at jeg godt kan lide. Men der er godt nyt: De nye sange – denne inklusiv – er noget af det bedste, Bieber har leveret. Og Roller Coaster er ørehængeren med dansegulvspotentialet. Michael Jackson har ikke levet forgæves. Ahem.

Mere fra Kultur

LÆS MERE FRA + APROPOS MAGAZINE