Star Wars The Force Awakens trailer 02

Harrison Ford er som forventet en gammel mand i den nye trailer til Star Wars: The Force Awakens

Vi har naturligvis også set den der nye trailer til den der Star Wars-film, som skal få os til at se mere frem til gammel mand Harrison Ford end til julegaver i december.

Ja, du har allerede set den. Altså trailer nummer to til Star Wars: The Force Awakens. Men se den lige igen. Den har som bekendt premiere den 18. december. Og det var altså den 18. december. Så kan du nemlig nå at glæde dig helt vildt meget. Eller bare blive helt vildt træt af hele den der Star Wars-ting allerede inden du iklæder dig dit sommertøj. Indtil videre glæder jeg mig.

Men helt ærligt, Harrison Ford – hvad sker der for replikken ”Chewie, we’re home”? Ikke mere Disney i min Star Wars, tak. Og så skal jeg altså også lige vænne mig til gammel mand Han Solo side om side med ung wookie Chewbacca. Det ligner altså liiiidt noget fra en SNL-sketch. En velproduceret sketch, vel at mærke.

Men nu er der også andet end en gammel Harrison Ford i traileren. Det ved jeg fordi, at jeg har forbrudt mig på min regel om ikke at se trailers til film, som jeg ved, jeg skal se. Du ved, for at undgå spoilers. Men jeg bøjer gerne reglerne af og til – og nu er det jo Star Wars. Det kan du se, fordi der er TIE fighters, X-wings og den ikoniske Millennium Falcon samt lyssværd en smadret Darth Vader-hjelm og selvfølgelig din yndlingsdroide R2-D2.

Instruktør J.J. Abrams har altså besluttet sig for med denne trailer at give den krævende hob af fans mere at snakke om, inden den næste trailer rammer internettet, hvor gammel kvinde Carrie Fisher repriser sin rolle som Princess Leia iført det der slavindekostume, du ved nok. Ja, Luke Skywalker aka Mark Hamill er også med samt heldigvis også nye ansigter som John Boyega, Daisy Ridley, Adam Driver og Oscar Isaac. Og så ser jeg altså heller ikke flere Star Wars-trailers.

Mere fra Kultur

LÆS MERE FRA + APROPOS MAGAZINE