berhana-Janet-aut-viv

Du skal lige høre den her hyldest til den originale Aunt Viv i The Fresh Prince Of Bel-Air

Ligesom alle de andre, så kan behena også både rappe og synge. Men denne new yorker kan altså også få dig til at fælde en tåre over, at Janet Hubert blev smidt ud af den definitive sitcom fra 90’erne.

Jeg får det varmere og varmere indeni, hver gang jeg hører Will Smith åbne nummeret med ordene: “Aunt Viv, this kid is sprouting’, you know another month he’ll be bigger than Carlton”. Ikke mindst fordi, at det, der følger er berhanas nummer Janet. Ja, det handler naturligvis om Janet Hubert og hendes rolle som Aunt Viv i The Fresh Prince of Bel-Air.

berhana minder her lidt om Frank Ocean med Chance The Rapper eller Skizzy Mars ind over. Der er måske ikke så meget hiphop over Janet, men berhana formår alligevel at lægge et elegant flow over beatet, der forener melankoli med blide guitarstrenge og et omkvæd, der løftes af et helt hjerteknust kor. Hvis jeg lige skal være sådan lidt malerisk.

Der er desuden – og meget passende – lagt diverse samples fra tv-serien ned over nummeret, hvor der også omkring to minutter inde pludselig tilføjes noget, der minder om titelmelodien til Rugrats. Stærkt produceret af Sapphire.

Nummeret slutter, som det startede, nemlig med et lydklip fra serien, der joker med, at Janet Hubert pludselig var blevet skiftet ud med Daphne Reid. Det giver et ekstra og lidt sørgeligt lag af savn til nummeret, der jo egentlig blot handler om en fiktiv karakter i en tv-serie. Fra 90’erne.

Mere fra Kultur

LÆS MERE FRA + APROPOS MAGAZINE