Diplo

Diplos nye single Rock Steady kan få dig til at breakdance, som havde du en klapperslange i bukserne

Normalt er jeg ikke typen som breakdanser. Det er primært fordi, jeg er hvid. Men det er også fordi, ingen nogensinde har foldet et papkasseunderlag ud, sagt “vis mig, hvad du duer til, white boy og lagt pickuppen ned på Diplos nye hiphop-single Rock Steady. Så havde jeg vist dem, havde jeg.

Det er usædvanligt at høre et reelt hiphop-nummer fra Diplo, som normalt turnerer verden rundt med Major Lazer, der med hittet Bubble Butt gav piger fra Hvidovre en sang at twerke deres blege bagdele til. Det var vi nogle som nød godt af. Rigtig godt af.

Og det er netop det, som Diplo kan. Han kan få selv den blegeste til at bevæge sig, som havde man otte letpirlige klapperslanger i bukserne. For det har man på Jamaica.

Rock Steady har Diplo shanghajet den madglade Action Bronson, white thrash-rapperen RiFF RaFF, Nicky Da B og Mr. Muthafuckin’ eXquire. De har traditionen tro hver ét vers til at vise, hvem af dem, der spytter det mest slimede rim. Personligt synes jeg, at Action Bronsons vers, hvor han rapper, at hans bitch ikke har saggy tits, er det bedste. Men det er bare min mening.

Rock Steady er bare ét af seks numre, som er at finde på Diplos nye ep, Revolution. Men lige en heads up: Resten af ep’en er ikke som Rock Steady. Min chefredaktør beskrev resten af Revolution som et migræneanfald, han engang havde haft. Jeg medgiver, at man skal være i det rette sindelag (læs: plørestiv), men hvis man er det, er Diplo den allervildeste. Otte fucking letpirrede klapperslanger i dine bukser. God fornøjelse, white boy.

Mere fra Kultur

LÆS MERE FRA + APROPOS MAGAZINE