django_banner

Det har jeg lært af at se ‘Django Unchained’

Quentin Tarantinos Django Unchained har allerede formået at etablere sig som en af årets mest omtalte, diskuterede og anmelderoste film. Apropos’ Bjarke har set filmen. Her er, hvad han har lært af den:
  •  Der bliver sagt ”nigger” ukristeligt mange gange i Django Unchained. Jeg ville sige, hvor mange, men jeg er stadig ikke færdig med at tælle.
  • Når Quentin Tarantino laver en western, bruger han musik af forskellige kunstnere som John Legend, Rick Ross, 2Pac, RZA, James Brown, Ennio Morricone og Beethoven. Det er et musikalsk sammenskudgilde, der holder.
  • Christoph Waltz har som i Inglourious Basterds stadig ordet i sin magt, både når han skal tale sig fra at blive skudt eller lige inden han selv skyder nogen. Nå ja, og så er tysk jo hans modersmål, hvilket han også gør brug af i filmen.
  •  Når man bliver skudt, kan man – åbenbart – godt regne med, at der også lige ryger en arm af og at ens omgivelser bliver malet rødt af en gejser af skvulpende blod.
  • Det er farligt at have dynamit i sin saddeltaske – men det vidste jeg vel egentlig godt i forvejen. Jeg pakker i hvert fald altid sprængstofferne med muldyret bagerst i karavanen.
  • Leonardo DiCaprio har virkelig dårlige tænder i rollen som den sadistiske plantageejer Calvin Candie – nå ja, og et navn som en stripper ville være stolt af.
  • Det er svært at lave masker, der er nemme at se ud igennem, når man er et Ku Klux Klan-medlem. Hullerne til øjnene er simpelthen svære at få lavet ordentligt. Good to know.
  • Jamie Foxx sporter både en afro (desværre kun i noget af filmen) samt et silkeblåt outfit med flæser fra top til tå (desværre kun i noget af filmen) – begge dele klæder ham.

Mere fra Kultur

LÆS MERE FRA + APROPOS MAGAZINE