1-Dave-1-Oak-kollektion
2-Dave-1-Oak-kollektion
3-Dave-1-Oak-kollektion
4-Dave-1-Oak-kollektion

Dave 1 fra Chromeo er iført sin egen kollektion fra Frank & Oak, fordi han er tøjdesigner nu

David Macklovitch alias Dave 1 klæder sig temmelig skarpt af en mand, der blandt andet har produceret for hiphopgruppen Non Phixion. Det ved de godt hos tøjmærket Frank & Oak, der derfor hyrede Chromeo-frontmanden ind til at designe deres nye kollektion, der blandt andet tæller smokingjakker, maritime sweatre og klassiske, tætsiddende habitter. Hvordan kollektionen blev til, kan du se i denne videoserie – del ét, to og tre, mens resultatet ses i galleriet i toppen.

Macklovitch beskriver selv kollektionen som bestående af “timeless pieces that guys don’t necessarily have, because they’re so hard to find.” Hvis du er en af “guys” kan du få sendt tøjet til din adresse eller tage en tur til USA, hvor du netop nu kan købe varerne, der blev sat til salg i sidste uge. Og skynd dig at komme af sted. Det er utvivlsomt en del unge mænd fra hele verden, der godt kunne tænke sig at ligne Dave 1.

I sandhed får synet af Dave 1 iført denne kollektion os mest af alt til at savne Chromeo, der tidligere har proklameret, at de havde i sinde at udgive Verdens mindste album. I hvert fald vil vi gerne have et nyt album. Så færre alkoholreklamer og tøjkollektioner og mere musik fra nu af, okay?

Mere fra Kultur

LÆS MERE FRA + APROPOS MAGAZINE