Christoph-Waltz-Blue-Wool-Blazer-43
Christoph-Waltz-Camel-Brown-Checked-Wool-Three-Piece-Suit-43
Christoph-Waltz-Grey-Textured-Wool-Coat-43
Christoph-Waltz-Cream-Cashmere-Blazer-43
Christoph-Waltz-Brown-grey-Textured-Mixed-Cashmere-Blazer-43
Christoph-Waltz-Black-Wool-Silk-Blazer-43
Christoph-Waltz-Green-Wool-Double-Breasted-Blazer-43

Christoph Waltz har flot tøj på i en baghave, og det synes vi, du skal se

Christoph Waltz er en skuespiller med fingerspitzengefühl. Hvis du ikke er så skarp til tysk, betyder det, at han er temmelig sej. Ellers ville Quentin Tarantino jo ikke skrive en rolle specielt til ham, vel?

Christoph Waltz er en skuespiller med fingerspitzengefühl. Hvis du ikke er så skarp til tysk, betyder det, at han er temmelig sej. Ellers ville Quentin Tarantino jo ikke skrive en rolle specielt til ham, vel? Vi kan selvfølgelig også godt lide ham, og vi kan derfor også godt lide, at Esquire har iklædt ham en masse dyrt tøj – den slags, som du kun har råd til, hvis du tilfældigvis har 40.000 kroner øremærket til luksusbeklædning.

Den 58-årige skuepiller har således indfundet sig i en dekadent baghave, hvor både han og det dyre tøj er blevet fotograferet. Her står Christoph Waltz så og ser særdeles skarp ud, mens han udstråler en blanding af autoritet og barnlig glæde. For det kan han selvfølgelig også.

Det lader dog ikke til, at Esquire har fanget, at de har fat i Christoph Waltz. Eller også er de ligeglade. For det såkaldte interview, der følger med billederne er ganske uinteressant. Desuden har journalisten efter alt at dømme kun set Inglourious Basterds, da han bliver ved med at grave i den. Bevares, det er da en glimrende film, men den er også fra 2009 og Christoph Waltz har altså ikke ligget i hi siden da.

Så i stedet for at læse ”interviewet”, skal du klikke dig igennem billederne og nyde det faktum, at Christoph Waltz er suitet op på en måde, der får Benedict Cumberbatch til at ligne en stilforvirret friluftstype. Og at Christoph Waltz muligvis er den eneste mand i verden, der kan slippe af sted med et overskæg med så meget stamina, alt imens han sidder tilbagelænet med armen hvilende på Charles Darwins Beagle Diary.

Mere fra Kultur

LÆS MERE FRA + APROPOS MAGAZINE