ali_banner
gallery-1442351039-ali-2
Esquire_04
Esquire_05
Esquire_02
Esquire_01
Esquire_08
gallery-1442439097-warhol
Esquire_07
Esquire_06
Esquire_10
Esquire_09
Esquire_12
Esquire_11
Esquire_13
Esquire_15
Esquir_14
gallery-1442440023-chicago
Sonny_Listen
liston-1
liston-2

Carl Fischer er manden, der både har gennemhullet Muhammad Ali med pile og pudret Nixons næse

Du kender måske billedet, hvor Andy Warhol er fanget i en konservesdåse – men kender du fotografen? Han hedder Carl Fischer og skød en række forsider for Esquire tilbage i 1960'erne. Ham skal du kende.

D u behøver ikke gøre andet end at pudre Richard Nixons næse og give ham læbestift på. Drop de pangfarvede overskrifter og den overflødige tekst. Det var præcis, hvad Carl Fischer gjorde med Nixon i 1968 – én ud af i mange af Esquires forsider, som han lavede tilbage i 60’erne. Fischer er om nogen et levende bevis på (ja, han er faktisk 91 år i dag og arbejder stadig), at kombinationen af den gode idé, enkelthed og en smule billedmanipulation stadig holder.

Esquire har ramt deres magasinudgivelse nummer 1000 med deres oktober-udgave og har derfor snakket med Carl Fischer om sit arbejde på magasinet. Det tæller blandt andet forsiden med Andy Warhol. For du kender den ikoniske Campbell-dåse, som Warhol lavede adskillige billeder med. Det er selvsamme dåse, som Fischer lader ham drukne i på forsiden af Esquire i 1969.

Dengang var der bare ikke noget, der hed Photoshop, så billedet blev lavet på god gammeldags manér med at klippe og klistre. Man må dog ikke glemme George Lois, der fungerede som art director på flere af forsiderne, som Fisher tog billerne til. Jeg er også ret imponeret over, at Fischer har fået Muhammad Ali til at stå musestille med alle de pile klistret på kroppen. Det ville jeg i hvert fald ikke turde bede Muhammad Ali om.

Så hvis du en dag skulle komme forbi MoMa i New York eller Victoria and Albert Museum i London, bør du kigge fordi, da flere af Fischers fotografier hænger der. Men du kan jo i første omgang starte med at bladre igennem galleriet her i toppen.

Mere fra Kultur

LÆS MERE FRA + APROPOS MAGAZINE