kendrick_2

Kendrick Lamars nye album er mørkt, mærkeligt og muligvis genialt

Du har sikkert bemærket, at den samlede musikbranche har skamhyldet Kendrick Lamars tredje album, der udkom i sidste uge. Apropos Magazines Bastian har derfor udsat To Pimp A Butterfly for vores 10 lyt for finde ud af, om hypen er berettiget. Her er hans umiddelbare indtryk for hvert lyt.

Kendrick Lamar 2015Lyt 1: Okay, det var godt nok kamp underligt det der.

Lyt 2: Kendricks nye album er helt klart mere eksperimenterende end forgængeren Good Kid, M.A.A.D City fra 2012. Det er også mere stille og mere… jazzet? Ja, jeg tror sgu, at ordet er jazzet. Og lad mig da bare sige det, som det er: Her på andet lyt er To Pimp A Butterfly altså markant dårligere end Good Kid, M.A.A.D City.

Lyt 3: Well, der var jeg måske lidt for hurtig. Min første irritation over, at To Pimp A Butterfly er sær og kedelig, er så småt ved at blive afløst af en forståelse af, hvor kompleks udgivelsen er. Og så er Kendricks karakteristiske fortællertalent til stede som aldrig før på de 16 tracks, der især kredser om en fortvivlet selvrefleksion og afroamerikansk kultur. Tungt.

Lyt 4: Den ellers lalleglade førstesingle i med sit gentagne ”I love myself” får en helt ny betydning sat over for dens deprimerende modstykke u. U er 4 minutter og 28 sekunders regulært selvhad, hvor Kendrick væmmes ved sig selv og måden, han har forrådt sit bagland på efter berømmelsen: ”I fuckin’ hate you, I hope you embrace it”. Selvhadet er gennemgående for albummet, men kulminerer altså på u. Derfor står den lyse i, som er albummets næstsidste track, også som en forløsning, hvor Kendrick endelig tilgiver sig selv. Isoleret set er i albummets letteste nummer, men i konteksten er det næsten albummets stærkeste.

Lyt 5: På femte lyt rammer u igen, hvor Kendrick bebrejder sig selv, at han Facetimede sin døende ven på hospitalet i stedet for at besøge ham, ”then he died, God himself will say ’you fuckin’ failed’”. Ja, helt ærligt, Kendrick. Senere på albummet fejler han igen i Guds øjne. For på How Much A Dollar Cost møder Kendrick en hjemløs mand, som han nægter at give en dollar til mad. Den hjemløse mand viser sig naturligvis at være Gud, der straffer Kendricks grådighed ved simpelthen at nægte ham en plads i himlen. Det er eddermame mørkt.

Jeg forstår godt hypen, og hvorfor anmelderne skamhylder albummet. Alligevel kommer jeg formentlig aldrig til at lytte til det fra start til slut igen.

Lyt 6: Der er ikke meget hit-potentiale på To Pimp A Butterfly. Fair nok. Og selvom albummet er for syret til, at jeg rigtigt vil kalde det sammenhængende, så fungerer numrene alligevel bedst i forlængelse af hinanden. Som en samlet pakke af jazzede beats og filosoferende vanvidstekster. Groft sagt. Et af de få tracks, der dog står stærkt alene, er den sært fængende King Kunta, hvis titel referencer til slaven Kunta Kinte.

Lyt 7: George Clinton er i øvrigt med som featuring på albummet. George fucking Clinton.

Lyt 8: Teksterne handler meget om det at være sort både i nutidens og fortidens USA. Kendrick er mere politisk og socialt bevidst end tidligere. Det bliver dog på intet tidspunkt prædikende, heldigvis. Det er ellers ofte tilfældet, når folk får for meget taletid og pludselig finder ud af, at de hellere må sige noget samfundsrelevant. For selvom Kendrick har gjort sig en masse tanker, leverer han dem uden de der irriterende løftede pengefingre.

Lyt 9: Der bliver snakket meget på albummet. Blandt andet på albummets sidste nummer, Mortal Man. Her har Kendrick iscenesat et – af gode grunde – fiktivt interview med Tupac, der taler om klasse- og racekamp samt sin egen rolle heri. Hvilket er netop det, Kendrick reflekterer over på albummet. På den måde får Kendrick lige på en ikke så subtil måde understreget, at han jo er et rigtigt fint bud på en værdig arvtager efter Tupac.

Lyt 10: Jeg forstår godt hypen, og hvorfor anmelderne skamhylder albummet. Alligevel kommer jeg formentlig aldrig til at lytte til det fra start til slut igen. Det er det simpelthen for underligt og for langtrukkent til. To Pimp A Butterfly kan bedst sammenlignes med en fire timer lang art-film – også selvom albummet kun varer 79 minutter. Det betyder dog ikke, at albummet ikke er godt. For det er rigtig godt. Og du er altså skide dygtig, Kendrick.

Kategori:
10 Lyt
TAGS:
,

Mere fra 10 Lyt

LÆS MERE FRA + APROPOS MAGAZINE