scarfs
gris03
gris02

Vi introducerer: det heteroseksuelle silketørklæde

  • Ord: Oliver Enné
  • Skrevet: 05. august 2012

Okay. Disse tørklæder fra Gris Neutre er muligvis lavet til det pænere køn (ja, pigerne). Men kig lige bort fra det for en kort stund. Jeres ydmyge skribent (mig) har længe været trofast tørklæde-bærer, så tro endelig ikke, at vi lobbyer for beklædningsgenstande, vi ikke selv sporter. Kan du huske dengang Kanye gik i silketørklæder, high top sneakers og Louis Vuitton-rygsæk? Ja? Det skal du ikke gøre. I hvert ikke, hvis du gerne vil undgå, at alle vi andre ruller øjne af dig.

I stedet bør ligge det fladt, samle enderne så tørklædet bliver trekantet og til sidst rulle det sammen, så du står med et aflangt, sammenullet tørklæde. Det kan du tager over hovedet og binde en knude på det omkring dit solar plexus. Eventuelt over en oxford-skjorte. Så ligner du en, der er klar til at indtage et uforskammet stort antal Campari-cocktails på den franske Rivera. Og det har jo alle dage været et godt look.

Hvis nogen kigger skævt til dig af den grund, kan du jo fortælle din “bro”, at han skal følge med tiden og lade vær’ med at være et kødhoved. Eksempelvis med følgende sætning: “Silketørklæder, bro. De er fremtiden. Og det er ikke et dame-silketørklæde, det er et heteroseksuelt silketørklæde.” Hvis han stadig ikke fatter det, er der ikke så meget at gøre. Det er jo ham, der skal leve med at være et stil-forladt individ resten af livet, ikk’?

Tørklæderne kan erhverves via GRISNEUTRE.com

Kategori:
STIL
TAGS:
,

det her burde du ogsa lase