Sport, religion og poltik ifølge den ægte Stephen Colbert

Sorg
Da Stephen var 10 år gammel døde hans far, og de to brødre han var tættest på, i et flystyrt. Efter eget udsagn ændrede den ulykke ham så meget, at han ikke ville være den person, han er i dag, hvis det ikke var sket. Det forstår vi. Og så har det givet ham en dybde, man ikke finder hos mange komikere.

The interesting thing about grief, I think, is that it is its own size. It is not the size of you. It is its own size. And grief comes to you. You know what I mean? I’ve always liked that phrase ‘He was visited by grief,’ because that’s really what it is. Grief is its own thing. It’s not like it’s in me and I’m going to deal with it. It’s a thing, and you have to be OK with its presence. If you try to ignore it, it will be like a wolf at your door.

Skolen
Ulykken satte sig spor, og gjorde han selv fandt interessante. Og pres hjemmefra var der ikke noget af. Stephens mor var af den meget logiske opfattelsen at ”You’re alive, you’re fine.”

I barely got into college, I was a complete fuck-up in high school, I barely graduated. If I hadn’t pulled A’s in my finals, I wouldn’t have graduated.

Tiden efter universitet
Efter universitet blev Stephen en del af comedy-gruppen Second City, hvor han lærte en ung Steve Carell at kende. Senere overbeviste han The Daily Show om at ansætte selv samme Carell ved at vise dem sketchen Waiters who are Nauseated by Food, hvor en meget ung Colbert og Carell er sjove sammen. Om den tid siger Colbert i øvrigt:

We were children, trying to teach ourselves how to read.

”Stephen Colbert”
Når Stephen Colbert optræder i The Colbert Report, så gør han det som den højreorienterede, rige og megalomaniske ”Stephen Colbert.” De to ligner hinanden i udseende, men det er også det. Men udseende betyder som bekendt en del, og hver gang, der er besøg af en ny gæst må han forberede vedkommende på, hvordan karakteren ”Stephen Colbert” er. Det sker, at gæsterne glemmer det og stormer fornærmet ud af studiet, når interviewet slutter.

Thank you for coming and welcome to the show. Have you ever seen the show before? I do the show in character, he is an idiot, he is willfully ignorant of what you know and care about, please honestly disabuse him of his ignorance, and we’ll have a great time.

Komik
Colbert er sjov. Dem begge to. Karakteren ”Stephen Colbert” er ufrivilligt sjov, mens den rigtige Colbert bare er en virkelig sjov mand, der formår at gøre ”Stephen Colbert” ufrivilligt sjov på en yderst intelligent måde. Og det er noget, han bare gør, så god er han.

Ultimately it’s an athletic endeavor. You have to be able to just hit the backhand. You can’t think about all the pieces of it. You can’t think about your swing. You just have to do it. Reading someone else’s deconstruction of what I do, all it does is put me in my head. On nights when the show goes particularly well, I am not aware of its fluidity. A lot of nights I’m just worried that I’m not going to be as good as the script in front of me.

Satire
Mange vil nok beskylde Colbert for ikke at lave komik, men satire. Hvilket er fjollet, for de selv samme mennesker har svært ved at pin-pointe forskellen. Sådan helt præcist i hvert fald. Men det kan den rigtige Stephen Colbert så gøre for dem. Og knivskarpt endda.

Satire is parody with a point. That’s all it is.

Sport
Hvert år i maj deltager Stephen Colbert i The Charleston Bermuda Race, der er et 777 mil langt kapsejlads fra Charleston til Bermuda. Ikke fordi han er god til det, men af en lidt anden grund.

“I don’t know much about it, but I get to be away for a week, and my wife says it’s okay.”

Om forskellen på Stephen Colbert og Jon Stewart
I Danmark kan vi se The Daily Show på DR2, og det er herligt.Men når man først har set et afsnit af The Colbert Report, så er det svært at nyde det ligeså meget, for de to er så forskellige (og Colbert er bedst), at det er svært at tro, at de to udspringer fra det samme program. Selv er Colbert meget bevist om, hvad forskellen er.

Jon does what is called pure deconstruction, where he picks apart what’s happening in the day’s news, and then lays it out for you. I falsely reconstruct the news, and that’s a different way to make a point of the absurdity.

Politik
Det er lige præcis, når Colbert rekonstruerer nyhederne, at han er bedst. For det er når han indsætter sig selv i nyheder og politik, at han er sjovest og hans budskab fremstår klarest.

”The biggest change happened very early on, when we realized that the character could make news. And could inject himself in a news story and then we could report on it. Like, I would say that we would throw the show, like a pebble, into the puddle of the news and then report on our own ripples.“

For Colbert peekede det at indsætte sig selv i politik under USA’s forrige valgkamp. Her oprettede Colbert en Super Political Action Comittee (Super PAC), som han igennem sit show indsamlede penge til med det ene formål at blande sig i valgkampen. Eller for at spille det politiske spil, bare for at se, hvad der sker, som han selv ville sige. Her lærte han noget skræmmende.

“There is almost nothing that is against the law, when it comes to spending political money. Everything short of hookers or blow.

Om paven og præsidentembedet
For et par år siden spillede Colbert nok engang det politiske spil (igen, bare for at se, hvad der sker), da han stillede op til præsidentvalget i South Carolina. Det fik en lokal republikaner til at udtale, at chancen for at Colbert blev valgt til præsident var mindre end den var for, at han ville blive valgt til pave. Colbert gav ham svar på tiltale.

I’m a Roman Catholic, and I teach Sunday school, so I’d say I have a pretty good shot at becoming pope.

Religion
Netop det at være katolik og en troende mand fylder mere hos Colbert, end man skulle tro, når man ser hans show, der mildest talt virker sekulært og kirkekritisk. Det er der dog en forklaring på.

I wouldn’t make a joke about Christ on the cross. You can probably find a clip of me breaking this rule, but generally I wouldn’t want to do jokes about the passion itself; but I’ll make jokes about the church six ways till Sunday.

Om at have et unikt show, der er mere end de gæster, der er med
The Colbert Report har sjældent eksklusive gæster, og når det endelig sker, så har det en tendens til at blive aflyst. Men i virkeligheden gør det ikke noget, for gæsten i The Colbert Report er ikke den vigtigste. Det er kun halvdelen af showets værdi, og hvis man siger andet, så fornærmer man Stephen.

I’ve never understood: you have to do us first. That makes no sense to me. That all says to me that, ‘you have no value that you add to the guest.’ The guests presence is the entire value, because you are adding nothing to the formula.

Om friheden på Comedy Central
Noget af det bedste ved The Colbert Report er, når der bliver lavet juridisk bindende kontrakter på åben skærm, når der bliver tigget om Apple-produkter, og når moderselskabet bag Comedy Central, Viacom, får en tur i maskinen. Alt det kan kun lade sig gøre, fordi Comedy Central giver ham så frie hænder, som de gør. Og det bliver der sat pris på. Både hos os og Stephen. Og vi håber, at han fortsætter længe endnu og ikke overtager David Lettermans plads, når den bliver ledig, som der ellers bliver foreslået.

No one asks me to change any jokes. It’s great. The only time they ask me to change jokes is like, please don’t say that McDonald’s gives you cancer.

Mere fra Artikler

LÆS MERE FRA + APROPOS MAGAZINE