verona

Min nat i Verona (diskoteket altså)

Da Apropos-bossen for en uge siden spurgte “Hvad vil du skrive i ferien?” tænkte jeg, at dette var en oplagt mulighed for at eksponere det mørke Jylland i de kulørte lampers lys – noget der sjældent sker i dette Københavner-fixerede medie. Jeg bringer derfor, som Apropos’ udkantskorrespondent, et lille indblik i fastlandets natteliv via mit besøgshattrick på en af Vestjyllands stærkeste stripbeværtninger – nærmere bestemt Club Verona i Søndervig.


Klokken er godt midnat. Jeg står sammen med to venner foran Club Verona i Søndervig. Vi har drukket et hav af gin/tonic og der er strip i vente, så humøret grotesk godt. Den ene af mine kammerater får færdigflirtet med garderobepigen (det bliver ikke til mere) og vi går håbefulde ind på clubben. Men der er ikke ligefrem gang i vestjyderne denne nat, så lykken er kæmpe, da DJ All Night, Every Day sætter gang i tonerne, der lokker Stripper-Rikke frem i lyset.
En tilskuer råber: ”Vi vil se æggestokke!”, hvorefter der (naturligvis) uddeles high fives, knuckles og grines på den der fede høhø-måde. Jo, jo, stemningen var i den grad i top. Men Stripper-Rikkes babser (der tilsyneladende er optegnet med en passer) lokker ikke forfærdelig mange flere i byen. Vi går derfor hjem og drømmer godt den nat. Men vi er slet ikke Verona-mætte.

verona4
verona3
verona5
verona1
verona6
verona2
verona7
verona

Det er gråvejr i Søndervig, så klit- og Vesterhavsvandring er erstattet af søvn, sodavand og verdenshistoriens ringeste Action-komedie, Operation: Endgame. Lad for Guds skyld vær at se den. Aftenen står på spandevis af rødvin, og vi ender naturligvis på… ja, Verona. Da vi har sat os tilrette på barstolen (betrukket i imiteret læder) tager en stamgæst fat i min kammerat Tobias og stiller spørgsmålet: ”Ham der med skægget, er han din ven?” Tobias nikker. ”Hans skæg ligner lort!” Vestjyder hader antageligt mit overskæg. Det er fint. Mit overskæg hader sikkert også dem. Klokken hammersent vælter vi mod DJ All Night, Every Day, der som sædvanlig fyrer den af med den ene lækre skive efter den anden. Vi ønsker alligevel Jay-Z og Kanye Wests nyklassiker Niggas in Paris, men får svaret: ”Den har vi den ikke”. En enorm negativ stemning spreder sig. Ti minutter senere gøres den negative stemning til skamme. De har Niggas in Paris!! Vi danser som de hvideste vestjyder, men føler os som de sorteste Brooklynians.

Et vaskeægte hattrick betragtes ofte som en fed ting. Men at lave et hattrick på en beværtning af Club Veronas karakter, ender sjældent særlig fedt. Det må jeg sande, når jeg tænker tilbage på mit tredje besøg. Et tredje besøg, der fylder skræmmende lidt i min skampulede hukommelse. Kun slørede billeder af fulde teenagere og smagen af den forfærdelig (men billige) Cuba Abricot står tilbage. Og hvad så?! – spørger du. Jeg tager nok på tilbage på det hellige Club Verona igen på min næste sommerhus-tur til Søndervig, fyrer den af og drikker skændigt ringe alkohol. Du burde tage med.

* Ingen strippere, provins-dj’s eller Verona-gæster kom til skade under skabelsen af denne skrivelse.

Mere fra Artikler

LÆS MERE FRA + APROPOS MAGAZINE