Fuck jer! Seriøst. Har I set, hvad I har gjort ved mig? Jeg plejede at være den mest stilfulde beklædningsgenstand i verden. Kun en smoking var fin nok til at indgå i et herreekviperings-forhold med mig. Det var reglen: hvis du tog mig på, skulle du forsøge at ligne James Bond. Det var for det meste ikke tilfældet, men i det mindste krævede det en indsats. De der andre snotunger kunne ikke engang binde mig, om det så gjaldt deres liv.

Men hvad skete der så? Lige pludselig blev jeg sådan en “accessory”, fuck hvor jeg dog hader der ord, som ethvert pyntesygt kødhoved kunne iføre sig, fordi jeg lige pludselig blev lavet i en version, man bare kunne spænde om halsen. Pludselig blev jeg spottet på enhver stil-imbecil, som lige var trådt ud af en Urban Outfitters, og troede, han var fucking Mads Christensen, fordi han havde en sløjfe om halsen.

De begyndte at lave versioner i alle regnbuens farver – med matchende lommetørklæder. Den slags, sælgertyperne vest for Storebælt sporter til julefrokosten. Det var der, jeg mistede appetiten på livet. Jeg er blevet voldtaget. Alt for mange gange. Og jeg har fået nok. Og lad forresten vær med at kalde mig en “butterfly”. Hold kæft, et fimset ord. Kald mig en bow tie. Og du skal ikke tro, du er den bedst klædte mand i lokalet, fordi du har iført dig en. Hvis du tænker det, er du det formodentlig ikke. Og hvis du ikke kan binde mig, så hold dog langt væk fra mig, bro. Du fortjener mig ikke.

Til alle jer andre, der nogensinde har iført jer en “pre-tied“-butterfly, I har købt i et eller andet gudsforladt stormagasin. Fuck jer. Fra bunden af mit hjerte. Fuck jer!

XO, bitches.