oscars_banner

Apropos Magazines alternative Oscars 2013

  • Ord: Oliver Enné & Bjarke Friis Kristensen
  • Skrevet: 27. februar 2013
Glem alt om weekendens Oscar-uddeling. Her er 2012s bedste, værste og mærkeligste præstationer (uden de lange takketaler og de dårlige jokes).

Bedste garderobe: Moonrise Kingdom
Bemærk venligst, at ingen i Moonrise Kingdom er iført habit, men at den stadig formåede at være årets mest stilsikre film (spis dit hjerte ud, Skyfall). Og selvom vi ikke har nogen planer om at rykke teltpælene op og flytte til et øsamfund i USA, var Wes Andersons Moonrise Kingdom den film, som fik os til at overveje det allermest.

Værste brug af Tom Hanks: Cloud Atlas
Alle elsker Tom Hanks. Så hvordan kunne Cloud Atlas være så ekstremt dårlig? Måske fordi den malede et skræmmebillede af fremtidens, kolde filmindustri, hvor alle karakterer spilles af de samme skuespillere i ”morsom” make-up. Lad os alle håbe på, at jorden snart går under, så fremtiden bliver kortere end filmen var.

Bedste film, der totalt meget ikke omhandlede Scientology: The Master
Giv os noget af den hjemmebryg som Joaquin Phoenix tryller frem i Paul Thomas Andersons The Master. Her finder du også en som altid skøn Philip Seymour Hoffman som totalt-meget-ikke-Scientology-inspireret kultleder.

Bedste kvinde. Punktum: Jennifer Lawrence
Jennifer Lawrence tog bare lige det hele til det næste niveau på alle tænkelige måder i året, der gik. Talent: Tjek. Superstjernestatus: Tjek. Humor: Tjek (I så hende da Seth MacFarlane sang ”We Saw Your Boobs”). Indie cred: Tjek (I så Winter’s Bone, ikk’?) Helt ærligt – findes der noget, Jennifer Lawrence ikke kan? Og ikke et ord om at gå op ad trapper, tak.

Den var sådan meget god, men vi forstår ikke rigtig, hvad folk gåk amok over: Argo
Ingen tvivl om, at Ben Afflecks “vi-tager-lige-til-Iran-og-lader-som-om-vi-optager-en-science-fiction-film-for-at-redde-nogle-diplomater”-drama er en fin spændingsfilm, men så fremragende var den altså heller ikke.

Mest klodsede videnskabsmænd: Prometheus
Hold nu op med at brokke jer over Ridley Scotts rumopera Prometheus. Ja, de der videnskabsmænd var måske ikke så kloge, men sådan er det – og heldigvis. Ellers havde vi jo ikke fået den scene med det der penis/vagina-rumslange-monster, vel?

Bedste sløring af tale for mere mystik og karakter: Bane i The Dark Knight Rises
Var Bane en karismatisk skurk i Christopher Nolans flagermuse-afslutning? Ja. Var hans tale en kende utydelig? Ja! Gjorde det noget? Nej. Tom Hardy var med andre ord stor, brutal og hårdtslående som Batmans banemand.

Du er for vild, Javier Bardem: Javier Bardem i Skyfall
Var Javier Bardem den bedste Bond-skurk nogensinde? Vent, den diskussion tager vi ikke denne gang. Men et er helt sikkert: Rottemonologen, han fremsiger, mens han langsomt nærmer sig Daniel Craig er den perfekte filmmonolog. Den kunne ha’ være så corny og lugtet så langt væk af urealistisk, overinterllektuelt, Aaron Sorkin’sk, manuskriptforfatteri, men den blev leveret med så meget ynde. Så meget nerve. “Now, they only eat rat.” Du er for vild, Javier Bardem.

Blodigste drab på drugs  i super slowmotion: Dredd
Pete Travis’ Dredd var muligvis ikke decideret Oscar-materiale. Men du kan ikke sætte en finger på filmens over-the-top og herligt groteske fremtidsübervold (ja, fremtidsübervold), hvor dommer og bøddel Karl Urban med sikker hånd sender skurke til tælling. Andre nominerede i kategorien: Ingen.

Mærkeligste film: Battleship
En film. Bygget på brætspillet sænke slagskibe. Med Rihanna. Og Brooklyn Decker. Og ham fra True Blood. Og hvad lavede Liam Neeson der? Det var Pearl Habour på LSD. Og det var meget dårligt – men mest af alt ekstremt mærkeligt.

Mere fra Artikler

LÆS MERE FRA + APROPOS MAGAZINE