theweekend

Årets gennembrud: The Weeknd

Internettet gik amok, da den hidtil ukendte canadier Abel Tesfaye – også kendt som The Weeknd udgav mixtapet House of Balloons den 21. marts 2011. Med mixtapet introducerede den dengang kun 20-årige crooner en ny, forfriskende, men også mere længselsfuld og melankolsk r&b-lyd. Den slags, du kunne forføres til, men også den slags, der mindede dig om de værste, mest hjerteskærende øjeblikke i dit liv.

The Weeknd’s styrke lå i mystikken omkring ham. Da han fem måneder efter den massivt anerkendte debut fulgte op med mixtapet Thursday, der var to’eren i hans længe ventede mixtape-trilogi, vidste vi stadig ikke rigtig noget om ham. Det eneste vi vidste, var at der i Canada fandtes en sanger og sangskriver ved navn Abel Tesafye med en højt-pitchet The-Dream-agtig stemme, der både var skrøbelig og spændende. Vi havde set nogle uskarpe sort/hvid billeder via hans Tumblr, der i perfekt balance med den dystre musik, gav os indsigt i manden bag musikken. Derudover havde der floreret utallige uoficielle musikvideoer til numrene fra mixtapet på YouTube og så havde hans landsmand Drake over flere omgange hyldet Weekend’s tekstunivers gennem interviews og twitter-korrespondancer.

Samme Drake skulle vise sig at dukke op på Thursday’s fjerde skæring The Zone, der blandede Weekend’s mørke tekstunivers med Drake’s sårbare evne til at menneskeliggøre hans konfliktfyldte livsstil, som når han snakker om ikke at ha’ det sjovt på en stripklub. “Whoa, all these broken hearts on that pole. Man, if poledance is an art, do you know how many fucking artists I know?” Drake får sin anerkendelse, fordi han på trods af sin superstjerne-status aldrig lærer at tilvænne sig de goder, forbandelser og problemstillinger, der følger med.

The Weeknd – The Zone (ft. Drake)

Modsat Drake bliver The Weeknd’s historier fortalt set gennem øjnene fra et skamløst sind, som er ligeglad med omverdenens opfattelse af ham, og som uden at blinke vil forføre din kæreste med coke og berømmelse. Men det er del af The Weekend’s vanedannende melankoli. For når du bliver suget ind i hans dystre verden, er de følsomme øjeblikke i musikken med til at sænke hans parader. Som når han på det hypnotiserende Rolling Stone synger om at ryge sig skæv, til han ikke kan ramme tonerne, eller deler sine bekymringer om at miste den mystik, han har i pigernes øjne.“Until you’re used to my face and my mysery fades. I got you.”

Gennem de to mixtapes bliver Tesfaye ved med at fortælle dig, hvor fucked up han er, mens det eneste du indser, er hvor normal og sårbar, han er. Det er derfor, du ved, at han kun synger “I don’t give a damn” på det nedtonede Gone, fordi han i virkeligheden gør. Og derfor han synger “Don’t you fall in love” på det hårdtpumpende The Birds pt. 1, fordi han i virkeligheden ville ønske, hun gjorde.

Derfor vandrer musikken konstant på grænsen mellem det skamfulde og det triumferende, når han i et forsøg på at beskytte sig selv, hoverende blærer sig med sine erobringer og sit stofmisbrug på House of Balloons-åbneren High For This “Trust me, girl, you wanna be high for this.” For selvom de færreste kan relatere til tilværelsen, The Weeknd beskriver, kan alle relatere til hans hjertesorg, hovmod og skrøbelige arrogance. The Weeknd er et kærlighedsmareridt, et musikalsk mavepuster og årets største gennembrud. Ja, endnu større end Frank Ocean. Hvilken anden artist slutter sit andet mixtape med ordene “I Am God”?!

Svar: The Weeknd – Årets gennembrud 2011

The Weeknd – High For This

Mere fra Årets helte 2011

charliesheen

Årets vinder: Charlie Sheen

Ingen besejrede Charlie Sheen i år. For på trods af fyringen som verdens bedst betalte tv-skuespiller fra verdens mest sete tv-show, står…
LÆS MERE FRA + APROPOS MAGAZINE