nicolascage

Kære Nicolas Cage

Har du nogensinde overvejet, hvorfor Nicolas Cage’s karriere endte, hvor den er i dag? Apropos’ Oliver skyder skylden på film med for meget ild, endnu flere motorkøretøjer og for lidt ambitioner. Derfor skrev han et åbent brev til Nic Cage, der efterhånden er blevet synonym med dårlige skuespilspræstationer.

Guderne skal vide, du har spillet med i nogle fænomenale film. Leaving Las Vegas, Raising Arizona og Wild at Heart bare for at nævne et par stykker. Men siden da er det altså gået ned ad bakke. Og jeg tror, jeg ved hvorfor. De gamle roller er nemlig blevet udskiftet med en ny slags roller, hvor du altid spiller den samme badass, der skal forsøge at redde verden. Den slags film, hvor du kun har to tonelejer: Enten hvisker du på den der Nicolas Cage-agtige måde, eller også råber du på den der Nicolas Cage-agtige måde. Og så er der altid ild eller hurtige motorkøretøjer med. Gerne begge dele, som det eksempelvis var tilfældet i Ghost Rider, hvor du spillede ham der skelettet, der kørte på motorcyckel og havde et hoved af ild. Det eneste værre end Ghost Rider, er, at du nu har lavet en Ghost Rider II. Den ville Marvel ikke engang lægge navn til. Og de har ellers film som Blade Trinity, Hulk og Daredevil på hukommelsen.

Jeg forstår det godt, hvis du sådan set bare gerne vil arbejde og tjene penge. More power to you. Og jeg har fuld forståelse for, at du har villaer og private øer, der skal betales for. For slet ikke at snakke om alle de singlemødre og speedbåde, du sikkert har på hukommelsen. Pimpin’ ain’t easy, vel? Men det er altså ærgerligt, hvis det skal betyde flere film i stil med Drive Angry 3D og The Wicker Man. For Silvan, hvor var de dårlige. Det er ikke fordi, du ikke kan spille badass. Men så spil den slags, du var i National Treasure eller Kick Ass. Den slags, der ikke bare hvileløst render rundt og ligner dårlig Nicolas Cage-parodi. Det ville være fedt.

Hvis du gerne vil tjene penge, hvorfor tager du så ikke til Europa og laver kaffereklamer ligesom George Clooney? Så kan det godt være, dit ansigt bliver brugt på et kæmpe Gevalia-reklamebanner foran Magasin (eller noget). Men så kunne du tage tilbage til USA og lave gode film i stedet for de der film, hvor du hele tiden råber og alt skal skydes foran en green screen. Det ville sgudda været meget fedt, ikke? Det var bare lige det, jeg ville sige.

Du ringer bare,

Mere fra Åbent brev

willferrell_aabentbrev_banner2

Kære Will Ferrell

Kære Will, Jeg ved godt, at du sikkert får den her slags breve dagligt – og sikkert uoverskueligt mange lykønskninger på din…
kaere_tomhardy2

Kære Tom Hardy

Kære Tom, Jeg føler, at vi har kendt hinanden længe. Eller, jeg har i hvert fald sukket over dig siden, du dukkede…
michaelpitt2

Kære Michael Pitt

Michael Pitt har haft roller i både roste tv-serier og roste indie-film. Og efter sin roste rolle i den roste Boardwalk Empire…
iggy2

Kære Iggy Azalea

Iggy Azalea har med sine catchy numre og sin allerede ikoniske bagdel indtaget YouTube og resten af verden. Men det er som…
tim_burton_2

Kære Tim Burton

De succesrige år er efterhånden en periode, der kun er filmskaberen Tim Burtons minder forundt. I dag har Johnny Depps mest trofaste…
LÆS MERE FRA + APROPOS MAGAZINE