Bon Iver’s Grammy-reklame

Den 12. februar afholdes det fireoghalvtredsindstyvende Grammy Awards i Los Angeles’ Staples Center, der normalt huser L.A. Lakers baskethold. Blandt de nominerede finder vi i år Apropos-favoritten Bon Iver, der blandt andet er nomineret for ‘Årets bedste sang’ (i form af Holocene) og mærkeligt nok også for ‘Årets nye navn’. Oh well. Som et led i Grammy-komissionens reklamekampagne har de fået nogle af showets aktører til at medvirke i en række reklamer under navnet We Are Music for det kommende show.

Det første resultat er denne fra Bon Iver, der uden at være ude-af-denne-verden, stadig så absolut er dit kig værd. Forvent flere fra blandt andet Skrillex, Adele og Foo Fighters i den nærmeste fremtid. Se den lige nedenunder.