simonbannernotxt

Simon Kvamm

  • 37 år | Musiker | København
Simon Kvamm har skrevet 10 linjer om Facebook, cykelhjelme
og andet godt. Du kan godt ha’ en holdning til dem, men kender vi ham ret,
er han ligeglad med den.
Mit navn er Simon og jeg… kan ikke sige ordet ‘pølsehorn’ uden at tænke på Bobby Olsen.
Med tiden har jeg lært at… nyde ventetiden, når man er på turne. Engang så jeg det som irriterende spildtid, men i dag ser jeg det næsten som det mest centrale… den tomme tid, hvor opdaterings- snakkende er overstået og hvor man begynder at se hvem der kan have flest cocktail-tomater i kæften.
Jeg har en svaghed for… cocktail-tomater.
Jeg gider ikke rigtig snakke om… “hvordan kommer I egentlig hjem”… synes ikke, der er noget mere røvsygt end at være til fest og så snakke om den praktik, der ligger udenfor festen…”hvilken vej kørte I herhen?” … “vi kom for sent, fordi der var vejarbejde ude ved ring 3.”
Der er nogle, der kalder mig… et vanedyr.
Men… grunden til at jeg altid vælger den samme sandwich i sandwich-shoppen er fordi jeg ikke føler, det er dér eventyret ligger. Jeg føler ikke noget spændende eller frigørende ved at prøve en ny sandwich hver dag. Jeg vil hellere tænke over noget andet. Og større.
Det er sikkert ikke den mest populære holdning, men… intet i denne verden kan få mig til at tage en cykelhjelm på.
Jeg lærer nok aldrig at forstå… hvordan der kan skrives og støttes utroligt mange talentløse og visionsløse manuskripter i dansk film og tv. I øvrigt forstår jeg slet ikke opdelingen mellem manuskript og instruktion. For mig at se, kommer det bedste ud af, at den samme står bag idé og udførsel.
Der er nogle, der tror… at Facebook enten er det bedste eller det værste, der er sket for demokratiet.
Personligt tror jeg på… at det er begge dele. På den ene side er det for mig at se en kæmpe gevinst, at så mange involverer sig og diskuterer og debatterer i mindre og større fora. På den anden side er der en fin linje mellem denne diskussionskultur og så den totalt ufrugtbare evalueringskultur, Facebook også kalder på. At man konstant kan stikke en tommelfinger enten opad eller nedad, giver en falsk fornemmelse af indflydelse og fremdrift. For hvad fanden skal man egentlig bruge det til at 214 kan lide noget, mens 63 ikke kan?!

Mere fra 10 Linjer

roland_moller_apropos_magazine_1

Roland Møller

Jeg hedder Roland, og… Møller er mit efternavn. Det sidste år har været… udfordrende berigende og barmhjertigt barskt. Jeg stoler ikke på……
anne_sophia_hermansen_apropos_magazine_1

Anne Sophia Hermansen

Jeg hedder Anne Sophia, og… jeg er udødelig. Det bliver man, når man har gået pilgrimsruten Camino de Santiago. Renset for alle…
danica_curcic_2_apropos_magazine

Danica Curcic

Jeg hedder Danica, og… jeg staver altid mit efternavn med det samme for folk: C-u-r-c-i-c. For jeg har oplevet, det let kan…
jens_unmark_apropos_magazine_2

Jens Unmack

Jeg hedder Jens, og… jeg er netop kommet hjem fra New York City. Indtil sidste forår, hvor jeg var der for første…
beate_bille_banner2

Beate Bille

Jeg hedder Beate, og… sidder på et hotel i Helsinki med min sovende, lille søn på 7 måneder ved siden af mig.…
sune_2

Sune Wagner

Mit navn er Sune, og… er stadig lidt ked af, at jeg ikke er en pige, men sådan er det bare. Jeg…
LÆS MERE FRA + APROPOS MAGAZINE