Martine Lindskjold

  • Model | 25 år | København | Foto: Charlie Himmelstein
Hun rejser verden rundt for at lade sig fotografere, hun har flere tatoveringer end din gennemsnitlige rockmusiker og så lever hun af fløde. Martine Lindskjold er ikke som modeller er flest. Nu færdigskriver hun vores 10 linjer.
Mit navn er Martine, og… jeg er bartender og international model.
Folk går ud fra, at jeg er virkelig… rock’n’roll og hele tiden hærger rundt med coke-pudrede pensionist-puddel-rockere i L.A., eller brænder kirker af med dødsmetal-tosser i Norge.
Men de bør vide, at… inde bag min, for mange mennesker skræmmende, blåmalede amazone-skal, er der bare et menneske, som bare ikke er vild med autoriteter og småborgerlighed.
Det er sikkert ikke den mest populære holdning… men hvis folk tog et ansvar og passede deres egen ting og behandlede folk, som de selv ville behandles, ville der ikke være brug for hele den der autoritetsting, jeg desværre tror, er blevet en kæmpe forretning.
Det er kun de færreste, der ved, at… jeg lever af fløde. Fuck kure.
Jeg stoler ikke på… noget i medierne, men får al min information direkte fra kilderne eller min intuition.
Inden jeg dør… skal jeg prøve alt, undtagen incest og folkedans. Det sidste har jeg sikkert prøvet, men fortrængt.
Man skal passe på kvinder, der… gør hvad de vil, i stedet for at sidde og vente på far og det nye Cover.
Jeg synes, folk skal lade være med… at tro på alt det livsstilsbras og bare mærke efter, i stedet for at leve i andres øjne og prøve at leve op til idiotiske og uopnåelige reklameskabte idealer, men finde og skabe sine egne.
Afslutningsvis vil jeg gerne sige… at I Ikke skal være misundelige på modeljobbet. Man ser bare en masse lufthavne, fotostudier og hoteller og bliver behandlet som en freak. Det er sgu ikke så glamourøst i længden. Find skønheden i din herligt banale hverdag, i stedet for at drømme andres modedrømme.

Mere fra 10 Linjer

roland_moller_apropos_magazine_1

Roland Møller

Jeg hedder Roland, og… Møller er mit efternavn. Det sidste år har været… udfordrende berigende og barmhjertigt barskt. Jeg stoler ikke på……
anne_sophia_hermansen_apropos_magazine_1

Anne Sophia Hermansen

Jeg hedder Anne Sophia, og… jeg er udødelig. Det bliver man, når man har gået pilgrimsruten Camino de Santiago. Renset for alle…
danica_curcic_2_apropos_magazine

Danica Curcic

Jeg hedder Danica, og… jeg staver altid mit efternavn med det samme for folk: C-u-r-c-i-c. For jeg har oplevet, det let kan…
jens_unmark_apropos_magazine_2

Jens Unmack

Jeg hedder Jens, og… jeg er netop kommet hjem fra New York City. Indtil sidste forår, hvor jeg var der for første…
beate_bille_banner2

Beate Bille

Jeg hedder Beate, og… sidder på et hotel i Helsinki med min sovende, lille søn på 7 måneder ved siden af mig.…
sune_2

Sune Wagner

Mit navn er Sune, og… er stadig lidt ked af, at jeg ikke er en pige, men sådan er det bare. Jeg…
LÆS MERE FRA + APROPOS MAGAZINE