keithlohse_bigbanner

Keith Lohse

  • Radiovært og kulturfænomen | 40'erne | København | Foto: Nadia Eckholdt von Schädtler
Kulturfænomen og københavnerkoryfæ. Keith Lohse er mange ting. Han laver natradio på Radio24syv med Nattevagten, han kæmper konstant imod det politisk korrekte, og han er landets vittigste rambler på Facebook. Han har mange ord i munden og endnu flere på papiret. Her er nogle af dem. Keith Lohse færdigskriver vores 10 linjer.
Mit navn er Keith, og… jeg er vild med det navn. Selvom det vel svarer til Brian i engelsktalende lande. Det var også en bitch at vokse op med, fordi alle i min klasse hed Michael eller Thomas og Keith rimer på alle mulige “sjove” ting. Men jeg har altså ikke været til numserolog, jeg er sgu døbt sådan. Min bror hedder Mick, så man kan nok regne ud, at vi havde langhårede forældre som elskede heroin og mikromakro-mad med hår i.
Hvis du møder mig på gaden, skal du… kun tale til mig hvis jeg IKKE, A: skylder dig penge. B: har gjort nogle af dine nærmeste gravide, eller C: engang har tævet dig, imens du var på svampe på ét eller andet bæbrunt morgenværtshus i provinsen.
Folk skal lade være med… at tro, at DERES specifikke eksistens er så pissevigtig. Eller at ret meget andet end fisse, litteratur og Gammel Dansk betyder en skid. Du ER her, og så er du VÆK. Så glem alt om frygt, om skyld og om skam og regler, og LEV det fuck ud af dit liv indtil det er slidt i stumper og stykker. For det er vildt lækkert at leve, faktisk. Og der er ikke ret meget anden mening med vores tilstedeværelse end dét: at leeeeeve, som en forelsket roma i en flaskeautomat.
Kvinder… Jeg er fan vom kopf bis fuss. De er det vildeste i verden og jeg beundrer dem hinsides nogetsomhelst mit fattige sprog kan udtrykke. De er naturligvis også pisse-irriterende, dumstædige, opvaske-nazister og beregnende. Men mest af alt, er de det vildeste pis i verden og jeg ville have svært ved at forestille mig f.eks porno uden dem. Ai, det er pis: det kunne jeg sagtens, men det ville absolut ikke være det samme. Selvom ladyboys også er lækre.
Mænd… De irriterer mig faktisk tit. Mænd skal altid konkurreeeere. Eller som min lesbiske veninde Grith engang sagde “nå, står I nu der og pikker den igen?”. Mænd er – for flertallets vedkommende – vildt normative og tit er det tilsyneladende ligesom kun deres spejl-synapser der virker, så man ofte får indtrykket af, at Gud har fejlet med grafikken, og at alle mænd i virkeligheden er den samme, bare med forskellige fjæs. Porno ville være meget federe uden mænd. Selvom ladyboys er okay lækre.
Det bedste råd, jeg har givet… var til min ældste datter Astrids konfirmation og det var i min tale til hende: “skid på reglerne. Skid på frygt, folkepension, terror, arbejdsgivere, andelsforeninger, Ebola, finanskrise, politikere og din mor og mig. Skid på det hele og bliv den du ER og LEV indtil du dør”. Sådan noget i den retning, jeg var rimeligt fuld, så jeg kan ikke huske det ordret.
Det værste, jeg nogensinde har gjort… Pyha, der er meeeeget. Men det ulækreste, det som virker mest forkert og stadig sommetider hjemsøger mig, var dengang jeg fraværende greb ud efter noget at tørre op med efter at have onaneret, og uden at opdage det, brugte min anden, på daværende tidspunkt 2-årige datters, bittesmå lyserøde Hello Kitty-trusser. Da døde jeg lidt. Men hey, jeg har i det mindste aldrig myrdet 6 millioner jøder eller brandbombet Gaza. Eller været en ladyboy utro.
Min hverdag består af… Den er nok det samme kedsommelige patchwork af trivielle rutinehandlinger og ikke altid lige gennemskuelige hverdags-manøvrer, som enhver andens. Jeg er et kedeligt menneske, og hvis jeg mistede stemmen og evnen til at skrive, var der ingen i verden der ville give et fuck for om jeg levede eller døde. Selv det har jeg, når jeg tænker over det, til fælles med alle andre i verden. Og egentlig er jeg – også der – uenig med Dan Turèll – for jeg holder ikke en skid af hverdagen, den er keeeedelig. Eller også er jeg. Hvad var spørgsmålet igen?
Livet er allerbedst, når… Jeg var engang som dreng en sommer i Odde Sund oppe langs den jyske vestkyst, og når man stod i sådan en lille dunkende fiskekutters stævn imens den skar gennem Limfjordens vande og solen stod op og delfinerne sprang og sang, så var ALT i verden perfekt og det var ligesom at være med i en Jan-bog. I det hele taget de små ting, alt det jeg tager for givet imens, men senere, tit bitterligt må erkende VAR alt det. Men det er også dejligt at spise eller bolle. Og noget med ladyboys, selvfølgelig.
Inden jeg dør… Hmm … jeg synes, jeg forsøger at leve sådan, så døden mest muligt kan fucke sig selv. Du ved, sådan at … NÅR jeg dør, så har jeg minder – ikke fortrydelser eller “det SKULLE jeg have gjort”-agtige i sidste sekund mig martrende tanker. Men sådan går det nok ikke, jeg ER jo, som jeg var inde på før, ligesom dig og alle andre i verden, bare én af de virkeligt mange som der er ufatteligt mange af. Og det er fint med mig.


Kategori:
10 Linjer
TAGS:
,

Mere fra 10 Linjer

roland_moller_apropos_magazine_1

Roland Møller

Jeg hedder Roland, og… Møller er mit efternavn. Det sidste år har været… udfordrende berigende og barmhjertigt barskt. Jeg stoler ikke på……
anne_sophia_hermansen_apropos_magazine_1

Anne Sophia Hermansen

Jeg hedder Anne Sophia, og… jeg er udødelig. Det bliver man, når man har gået pilgrimsruten Camino de Santiago. Renset for alle…
danica_curcic_2_apropos_magazine

Danica Curcic

Jeg hedder Danica, og… jeg staver altid mit efternavn med det samme for folk: C-u-r-c-i-c. For jeg har oplevet, det let kan…
jens_unmark_apropos_magazine_2

Jens Unmack

Jeg hedder Jens, og… jeg er netop kommet hjem fra New York City. Indtil sidste forår, hvor jeg var der for første…
beate_bille_banner2

Beate Bille

Jeg hedder Beate, og… sidder på et hotel i Helsinki med min sovende, lille søn på 7 måneder ved siden af mig.…
sune_2

Sune Wagner

Mit navn er Sune, og… er stadig lidt ked af, at jeg ikke er en pige, men sådan er det bare. Jeg…
LÆS MERE FRA + APROPOS MAGAZINE