jens_unmack_apropos_magazine_1
jens_unmack_apropos_magazine_2
jens_unmack_apropos_magazine_3
jens_unmack_apropos_magazine_4
jens_unmack_apropos_magazine_5

Jens Unmack

  • Sanger og sangskriver | 51 år | København | Foto: Kia Hartelius for Apropos Magazine
Han har været at finde på den danske musikscene siden 1980’erne, albumdebuterede i front for Loveshop i 1990 og har siden også udgivet musik i eget navn. Uanset lejligheden, gør han det med evigt naturlig karisma. Jens Unmack færdigskriver nu vores 10 Linjer.
Jeg hedder Jens, og… jeg er netop kommet hjem fra New York City. Indtil sidste forår, hvor jeg var der for første gang, havde jeg aldrig været udenfor Europa. Tænkte, at Europa var alt for fascinerende, uhm, europæisk til, at spilde tid andetsteds. Og nu har jeg så været i New York to gange. Det værste ved at være derovre er tidsforskellen i forhold til Europa – at skulle se de engelske fodboldkampe live om morgenen på tv er så useriøst. Det bedste? Tempoet, rytmen, larmen, storheden, historien, mangfoldigheden, de utallige magiske kulturreferencer.
Da jeg var yngre, var jeg sikker på… at alle mine helte skulle være her for evigt.
Men nu ved jeg… at dagene løber som heste, og selv de mest udødelige Hollywoodstjerner måtte se bølgerne gå ned i Stillehavet en sidste gang.
Jeg savner… flyene, der i sommer ejede luftrummet, da de byggede landingsbanerne om ude i Kastrup. De mange maskiner på vej afsted oppe på himlen gjorde godt for Københavns selvforståelse og mentale sundhed.
Alle skal mindst én gang i livet… opleve Bruce Springsteen & The E Street Band live. Man bliver på alle måder et lykkeligere og bedre menneske af det.
Jeg bliver aldrig træt af… hunde. Har lige nu selv en ny sort/hvid border collie ved navn Indie. Den har de ensommeste, mest kærlighedssøgende øjne i hele min verden.
Til gengæld vil jeg gerne undgå… tandlægebesøg, turbulensfyldte flyrejser og tidlige vintermorgener.
Det er sikkert ikke den mest populære holdning, men… der er for mange kilometer gågader i København. Gågader er mest for dvaske turister, der går sidelæns. Og Nørrebro mistede sin sjæl, da bilerne blev fortrængt fra Nørrebrogade.
Folk skal stoppe med… at være så bange for multikulturalisme. Danskheden vokser sig kun stærkere af nye indtryk og impulser.
Inden jeg dør, vil jeg… gerne nå helt dertil at blive livstræt. Men der er så langt endnu. Som Iggy Pop så rigtigt synger det: ”Got a lust for life”.
Kategori:
10 Linjer
TAGS:
,

Mere fra 10 Linjer

roland_moller_apropos_magazine_1

Roland Møller

Jeg hedder Roland, og… Møller er mit efternavn. Det sidste år har været… udfordrende berigende og barmhjertigt barskt. Jeg stoler ikke på……
anne_sophia_hermansen_apropos_magazine_1

Anne Sophia Hermansen

Jeg hedder Anne Sophia, og… jeg er udødelig. Det bliver man, når man har gået pilgrimsruten Camino de Santiago. Renset for alle…
danica_curcic_2_apropos_magazine

Danica Curcic

Jeg hedder Danica, og… jeg staver altid mit efternavn med det samme for folk: C-u-r-c-i-c. For jeg har oplevet, det let kan…
beate_bille_banner2

Beate Bille

Jeg hedder Beate, og… sidder på et hotel i Helsinki med min sovende, lille søn på 7 måneder ved siden af mig.…
sune_2

Sune Wagner

Mit navn er Sune, og… er stadig lidt ked af, at jeg ikke er en pige, men sådan er det bare. Jeg…
LÆS MERE FRA + APROPOS MAGAZINE