anne_sophia_hermansen_apropos_magazine_1
anne_sophia_hermansen_apropos_magazine_2
anne_sophie_hermansen_apropos_magazine_3

Anne Sophia Hermansen

  • Debattør, tv- og radiovært | 43 år | København | Foto: Andreas Omvik for Apropos Magazine
Hun siger tingene ligeud. Altid. Det gør hun blandt andet på sin blog hos Berlingske, som tv-vært og i sit radioprogram, Annejagt, på Radio24syv. Nu færdigskriver Anne Sophia Hermansen vores 10 Linjer.
Jeg hedder Anne Sophia, og… jeg er udødelig. Det bliver man, når man har gået pilgrimsruten Camino de Santiago. Renset for alle synder, tilgivet og frisat. Det er selvfølgelig noget sludder, som den katolske kirke har fundet på, men den er god nok, at jeg engang gik fra Roncesvalles i Pyrenæerne og næsten helt ud til Atlanterhavets kyst, 750 kilometer.
Det bedste råd jeg nogensinde har fået… er, at du skal ride dine kæpheste så hårdt, at andre får ondt i røven. Så det gør jeg.
Folk skal holde op med at… tage så mange selfies. Det er latterligt. Havde Narcissus haft en iPhone, var han en af dem, der døde, mens han fotograferede sig selv.
Kvinder er… alt for hårde ved sig selv. Vi vil både være gode mødre, veninder, koner, kolleger, have et dejligt hjem, en perfekt krop, lave mad fra bunden og læse alle beskeder på ForældreIntra. Men damebladslivet er ikke et lykkeligt liv. Det er et lorteliv.
Mænd er… det ved jeg ikke. Jeg har kærlighedskarantæne pt.
Det fascinerer mig, når… folk rejser sig fra en fiasko. Når de nægter at give op og lægge sig ned, men børster knæene og kæmper videre. Og lykkes.
Jeg kommer aldrig til at forstå… hvorfor Adam og Eva har navler på mange malerier. Mig bekendt blev deres navlestreng ikke klippet. Jeg kommer i det hele taget aldrig til at forstå religion.
Mit bedste barndomsminde… stammer fra engang, hvor en mandlig blotter fandt det morsomt at sidde og vinke med sit sørgelige lem til mig og et par veninder. Vi var 10-11 år og på stranden og efter at have fniset og været lidt paf, blev jeg vred. Da han gik ud i vandet, løb vi op og tog hans tøj og håndklæde. Jeg mener, vi smed det op på taget af en spejderhytte i nærheden. Vi så ham aldrig igen.
Penge… bruger jeg overvejende på takeaway. Jeg kan ikke lave mad, men jeg betaler gerne for, at andre kan. Når jeg selv går i køkkenet, ender det som regel med, at jeg fucker et eller andet op, så det er jeg helt holdt op med. Madlavning interesserer mig ikke.
Jeg bliver lykkelig når jeg… er. her. lige. nu.

Mere fra 10 Linjer

roland_moller_apropos_magazine_1

Roland Møller

Jeg hedder Roland, og… Møller er mit efternavn. Det sidste år har været… udfordrende berigende og barmhjertigt barskt. Jeg stoler ikke på……
danica_curcic_2_apropos_magazine

Danica Curcic

Jeg hedder Danica, og… jeg staver altid mit efternavn med det samme for folk: C-u-r-c-i-c. For jeg har oplevet, det let kan…
jens_unmark_apropos_magazine_2

Jens Unmack

Jeg hedder Jens, og… jeg er netop kommet hjem fra New York City. Indtil sidste forår, hvor jeg var der for første…
beate_bille_banner2

Beate Bille

Jeg hedder Beate, og… sidder på et hotel i Helsinki med min sovende, lille søn på 7 måneder ved siden af mig.…
sune_2

Sune Wagner

Mit navn er Sune, og… er stadig lidt ked af, at jeg ikke er en pige, men sådan er det bare. Jeg…
LÆS MERE FRA + APROPOS MAGAZINE